Site icon 24NYT

Politihund fandt kniv og flygtende mand

Foto: Politiet.

Tidligt fredag morgen kl. 5.15 ville en patrulje standse en bil med to mænd, som kørte rundt på Trillegårdsvej i Aarhus V. Men i stedet for at standse kørte bilisten hastigt ned ad nogle gader og holdt ind, hvorefter de to mænd løb fra stedet, hvorefter betjentene mistede dem af syne.

En hundepatrulje blev tilkaldt, og politihunden fik hurtigt færten af noget. I noget græs fandt den en foldekniv, der så ud til lige at være blevet smidt, og lidt længere fremme på Kappelvænget fandt den frem til en 18-årig mand, som gik rundt i området.

Han erkendte at have været med i den bil, der kørte fra politiet, men han nægtede, at det var ham, der havde smidt kniven.

Han blev dog sigtet for overtrædelse af knivloven, og Østjyllands Politi undersøger nu kniven nærmere for spor.

Exit mobile version