Site icon 24NYT

Politikerne ødelægger Danmark med fejlslagne reformer

Alle danske reformer siden år 2000 med undtagelse af indførelsen af NemID og af kræfthandlingsplanerne er slået fejl, skriver Henrik Dahl (LA) i Jyllands-Posten.

”Fælles for strukturreformen, universitetsreformerne, retskredsreformen, politireformen, forsvarsreformen, folkeskolereformen, gymnasiereformen, FGU-reformen, og hvad de alle sammen hedder, er følgende.

De blev forberedt for hastigt. De blev forberedt uden at inddrage de mennesker, der skulle gennemføre dem, på en ordentlig måde. De byggede i for høj grad på tvivlsomme skrivebordsantagelser. Der blev ikke gennemført forsøg med henblik på at undersøge, om reformen overhovedet ville have den ønskede effekt. De skulle gennemføres af medarbejdere, der var stærkt skeptiske. Og det politiske system kastede lynhurtigt implementeringen fra sig, da først selve reformlovgivningen var på plads.

Så hvorfor er der en betydelig risiko for, at regeringen vedtager en uddannelsesreform med hovedet under armen? Det er der, fordi når det gælder politik, er det gratis at ødelægge samfundsbærende institutioner ved hjælp af elendige reformer”.

 

Exit mobile version