Politikernes grønne projekter lider vuggedøden

Lars Aagaard (M) og SVM-regeringens grønne prestigeprojekter har to fællesnævnere: For det første bliver de altid præsenteret med stor fanfare på velarrangeret pressemøder. Og for det andet bliver de aldrig ført ud i livet efter planen, skriver Steffen W. Frølund, der er klima-, energi- og forsyningsordfører for Liberal Alliance, i Berlingske

”Storslåede skåltaler og pompøse pressemøder er sjældent en mangelvare, når SVM-regeringen med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i spidsen markerer sig på den grønne dagsorden.

Altid lyder det ambitiøst, og ofte lyder det tilmed fornuftigt. Men intention, ambitionen og fornuften er som regel til ingen verdens nytte. For i den virkelige verden imploderer regeringens grønne prestigeprojekter på stribe, hvorefter de enten forbliver fatamorganaer eller udvikler sig til dyrere, langsommere og mere uambitiøse tiltag:

  • Planen om at oprette en grøn indenrigsflyrute i 2025, som skal flyve på 100 procent bæredygtigt brændstof, er ikke blevet til noget.
  • Store drømme om at lave to energiøer i Nordsøen såvel som ved Bornholm er blevet til mareridt.
  • Udbuddet af seks gigawatt havvind med statsligt medejerskab var en fiasko. Her viste det sig, at ingen private aktører ønskede at bide til bolle.
  • Det samme gælder udfasning af gasfyr. Stik imod hensigten om et totalt stop for at bruge gas til opvarmning af vores boliger, fortsætter vi med at installere gasfyr.
  • En firedobling af produktionen af vedvarende energi fra solceller og vindmøller på land i energiparker landet over er skrottet”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)