Politikernes valgløfter er fugle på taget

Flere pædagoger, flere hjemmehjælpstimer, flere sygeplejersker, lavere pensionsalder, lavere skat og meget andet. Selv om valgkampen endnu ikke formelt er skudt i gang, så flyver det i luften med politiske udspil og gyldne løfter fra Folketingets partier. Med mindre politikerne selv sørger for at finde pengene til de mange løfter, så bør de dog stikke piben ind, mener flere økonomer. Det skriver Berlingske.

Begge sider i Folketinget er godt i gang med at love en masse ting, uden at have helt styr på, hvordan de finansierer løfterne. De tegner et forvrænget billede af, hvad der kan lade sig gøre. Kommer politikerne med nye forslag i forhold til det, der allerede er lagt frem, skal der findes penge til dette. Det er dog en stram prioritering, vi kan regne med i de kommende år, fordi det såkaldte ”råderum” er meget stramt.

Indregner man, hvad det koster, at der i de kommende år vil være flere ældre og børn i Danmark – det såkaldte demografiske træk – vil der i hele den kommende valgperiode være røde tal på bundlinjen på mellem 4,5 og 0,5 milliarder kroner, viser Dansk Arbejdsgiverforenings beregninger.

Adskillige journalister på Berlingske, DR og Politiken samt en række medieforskere har gjort os opmærksom på, at de i modsætning til 24NYT’s læsere har svært ved at skelne mellem facts og holdninger i 24NYT’s nyheder. Som service til disse borgere vil 24NYT fremover tydeligt indikere, hvornår der er tale om facts og citater fra andre medier, og hvornår der er tale om 24NYT’s holdninger.

24NYT har en holdning: Når de etablerede medier taler om det demografiske træk, henviser de til flere ældre og børn. Men reelt er det kombinationen af flere ældre, flere børn (hvoraf de fleste er efterkommer-børn), konstant muslimsk indvandring og den mislykkede integration, der sætter hele det danske velfærdssystem under voksende pres. Derfor er det nødvendigt med drastiske nedskæringer på alle velfærdsområder.

Mens der ikke er penge nok til børneomsorg, sundhed og ældrepleje, bruger Folketinget 36 mia. kr. årligt netto på muslimske flygtninge og migranter, der sidder parkeret i ghetto-områderne på tårnhøje sociale ydelser foran TV-kanalen Al Jazeera.

Miseren fortsætter, for hvert år importerer Folketinget nye indvandrere. Politikerne turnerer med det glade budskab om det lave antal asylansøgere. De henviser til, at KUN 3.559 personer fik asyl i 2018. De 3.559 bliver dog erfaringsmæssigt til 30.000-40.000 indvandrere og efterkommere om 30-40 år.

Det kan derfor ikke komme bag på nogen, at mange danskere føler, at politikernes solidaritet med almindelige borgere er væk, og at politikerne mest er optaget af at hjælpe alle andre end dem.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)