Site icon 24NYT

Politimand, der havde fri, fik anholdt knivrøver

Arkivfoto: Politiet.

Fremstilling i Retten i Aarhus
Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 13.00 en 33-årig mand for Retten i Aarhus. Han er sigtet for i lørdags at have begået et røveri mod Dagli’ Brugsen på Kløvervangen i Skødstrup.

Lørdag d. 4. august kl. 12.07 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der havde været røveri i Dagli’ Brugsen. Ifølge anmeldelsen havde gerningsmanden med en køkkenkniv truet personalet til at udlevere 5.300 kroner og nogle cigaretter.

Med hjælp fra videoovervågningen på stedet lykkedes det politiet at identificere gerningsmanden, der blev efterlyst i politiets interne systemer. Det betød, at en patrulje kunne anholde den 33-årige i går. Her blev han nemlig opdaget af en betjent, der egentlig havde fri, men som kunne genkende den efterlyste og hans bil, da de begge kom kørende på motorvejen ved IKEA i Aarhus N.

Imens betjenten fulgte efter bilen, havde han nogle kollegaer i røret, som var på vej for at tage over. Da han tabte den 33-årige af syne, besluttede patruljen i stedet at køre mod den 33-åriges adresse i Solbjerg. Og det viste sig at være en rigtig god idé – her var bilen netop trillet ind, hvorefter den 33-årige blev anholdt og sigtet for røveriet.

Exit mobile version