Regeringen har sammen med SF, De Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative besluttet at sætte en stopper for Danmark som olieland i 2050, skriver Berlingske. ”Signaler er vigtige. Vi er EU’s største olieproducent, og derfor vil det give genlyd ude i verden”, sagde klimaminister Dan Jørgensen (S).
”Socialdemokratiets klima- og energiordfører, Anne Paulin, betoner, at såfremt Danmark vil være et grønt foregangsland, må der træffes beslutninger, som ikke nødvendigvis har den største direkte klimaeffekt.
I et meget lille lander er det et grundvilkår, at direkte CO2-reduktioner aldrig vil batte det store. Derfor skal vi netop træffe beslutninger, der kan skabe bølger i hele verden. ’Reaktionen har da heller ikke været til at tage fejl af. Aftalen er blevet dækket af stort set samtlige indflydelsesrige medier verden over’, siger Anne Paulin.
Også Klimarådets formand, Peter Møllgaard, har bakket op om aftalen (om at stoppe det danske olieeventyr – red.). Det er sket med henvisning til, at den følger op på klimalovens ambition om, at Danmark skal være et grønt foregangsland”.