Medierne har enorm magt. De sætter dagsordenen og bestemmer, hvordan befolkningerne ser sig selv og verden. De kan definere virkeligheden og de politiske redskaber, der skal til for at ændre den. De kan blæse ingenting op til en verdensbegivenhed.
Medierne kan også give et falsk billede af virkeligheden med afsæt i særinteresser og ideologiske standpunkter. Den ensidige og tendentiøse nyhedsdækning, som de etablerede medier for tiden praktiserer, kan have dødsensfarlige konsekvenser, for politiske beslutninger træffes ofte ud fra de følelser, som følelsesmættede historier og chokerende TV-billeder sætter i gang.
Medierne ynder at omtale sig som den fjerde statsmagt, og journalisterne kan lide den magt og indflydelse, der ligger i at fungere som et filter mellem magteliten og befolkningen. Men de glemmer ofte at udvise det ansvar, der er en forudsætning for rollen. Læs mere her.