Den autoritære fristelse har trives både på den yderste højrefløj og den yderste venstrefløj, men den trives også fint på den politiske midte, skriver Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske.
”Den autoritære tilgang til politik betyder, at borgerne ses som små brikker, der med forbud, påbud, tilskud og dummebøder skal styres og flyttes rundt på spillebrættet, så de gør præcis lige det, der er brug for nu og her. Ofte pakket ind i en ’nødvendighedens’ retorik om, at det simpelthen ikke kan være anderledes. Fordi der er en krise: En recession, en krig, en pandemi, eller en anden ydre trussel. I en sådan optik er det borgernes liv, arbejdskraft og ejendom, der er til for statens skyld – ikke omvendt.
Den nye SVM-regering har overtaget mange af de samme manerer. Lovgivning hastes igennem uden hensyn til normale parlamentariske procedurer. Aftaler handles af internt eller med udvalgte partnere inden rituelle skinforhandlinger med andre partier. Man har afvist at igangsætte en dommerundersøgelse af minkskandalen, ligesom man har gjort det med en undersøgelse af konsekvenserne af S-regeringens og Folketingets meget vidtgående dispositioner under covid-19-pandemien.
Senest har man kunnet iagttage den politiske midtes autoritære tendenser i den endnu ikke helt juridisk udfoldede plan om at indskrænke ytringsfriheden, så afbrænding af ’hellige skrifter’ forbydes – også når dette utvetydigt er ment som politiske manifestationer”.