Prædiken til Alle Helgens søndag

Salmer

733

673

571

566

549

Læsninger

Es 49,8-11

Joh Åb 21,1-7

Matthæusevangeliet 5,1-12

Den største sorg i verden er at miste den eller dem man har kær. Sorgen lammer, isner, ja den dræber – den kan nedbryde livslysten for dem, der er ramt af den.

Hvad saligt og lykkeligt er der da er ved at sørge? Hvad saligt er der ved en sorg der føles dræbende, knusende, kvælende?

Lad os ligesom Grundtvig gør i den salme vi lige har sunget, se hvad vores nordiske myter kan fortælle os om det.

Vi kender fra vore disse vores fædres myter fortællingen om Balder. Lysets gud. Søn af Odin og Frigg.

Balder dræbes ved et forfærdeligt uheld og kommer til dødsriget. Til Hel. Hermod rider da hele vejen til Hel på Odins ottebenede hest Sleipner for at bede Hel om at Balder må komme med tilbage til Asgård. Hermod rider 9 nætter og ni dage. Gennem dunke og dybe dale. Endelig er han ved Hels porte. Han venter at Hel vil afvise hans bøn, men Hel svarer ikke nej. Hun svarer, at hvis alt i verden virkelig ville græde over Balders død, så skal han få lov at vende tilbage.

Gråden kan bringe Balder tilbage til Asgård. Gråden! Sorgens udtryk. Hvis alle i hele verden vil græde for Balder, da kan han vende tilbage til livet.

Og alt i hele verden græd. Mennesker og dyr græd. Himlen græd som det stadig kan ses når det regner, men også når det sner for sneen er hvide tårer for Balder. Og også på sommermorgener når duggen falder på græs og straa og blade kan man se baldersgråden. Den eneste der ikke ville græde for Balder var Loke. Loke deltog ikke i grædekoret og det blev Balders triste skæbne. Derfor lykkedes det ikke at bringe Balder tilbage. Det lykkedes ikke at smelte dødens iskulde.

”Isen optøs ej af gråd for Balder, tårerne stivner af kuld”

Loke vil ikke græde, for han er hverken kold eller varm, død eller levende. Loke er ligesom fornuften og det er ikke fra fornuften man skal vente sig deltagelse – i hverken glæde eller sorg. Og at livet skulle kunne grædes tilbage fra døden – det forekommer fornuften ubegribeligt – men dog er det sandheden! At gråden og sorgen er livstegn.

Ja i ”I sorgen lærer vi ligefrem skabelsens hemmelighed at kende”. siger den danske teolog og filosof KE Løgstrup. 

Hvad menes der med det? Jo skabelsens hemmelighed det er jo, at vi er skabt til at elske og dermed føle både glæde og sorg. Uden det var vi ikke mennesker skabt i Guds billede. For det er i kærligheden vi ligner Gud.

Når vi sørger viser det sig, hvor stærk kærligheden er.  Hvor suverænt vi er bundet til hinanden, sådan som vi er bestemt til at være – fra begyndelsen. Vi kan ikke slippe det, vi elsker højest. End ikke døden kan tage det fra os. Derfor er vi salige, når vi sørger og når vi græder, for da ser og mærker vi, at vi er skabt til at elske med den kærlighed Gud har plantet i os.

Derfor skal vi ikke skamme os over at sørge og græde længe. Vi skal frimodigt græde og sørge, for sådan elsker vi og deri er livet

Det er på den måde du er salig, velsignet, når du sørger, græder, hungrer og tørster. For gråden og sorgen er det der bringer livet tilbage. Det er gråden der smelter det forstenede menneskehjerte så at håbet kan fødes. Ikke et menneskeligt håb for det overvindes af dødens og mørkets iskulde. Af Lokes jættefornuft.

Nej det er Guds håb. Det levende håb om en glædelig opstandelse fra de døde.

Det håb der kommer til jorden med Bethlehemsbarnet i krybberummet. Han der kan overvinde Balder, lysgudens død. Han der kan vinde over vinterstorm og regn.

Det barn der bringer den evige vår. Et lys der skinner i mørket. En stemme fra himlen som gør alting nyt. Som smelter vinterhjerterne.

Selvfølgelig sørger jeg, og må jeg sørge. Selvfølgelig er jeg ulykkelig og ude af mig selv, og står med mit ubærlige tab –

Men…J e g  e r  i k k e  u d e n  h å b…

Og det gør det hele helt anderledes. De døde har en fremtid.

Døden den varer ikke evigt. En dag skal dine sørgedage være ovre. Og hver en tåre skal tørres bort.

Og Lysets Fader forkynder det for dig, at bag enhver nat er der påskemorgenrøde. At der er tændt lys i skyggers land. Lyset skinner i mørket og mørket fik ikke bugt med det.

Det som ikke var muligt for mennesker, det er muligt for Gud.

Amen

Nana Hauge, sognepræst, Hårslev-Padesø pastorat