Klumme: Præsidentduel: Trump tog en kæmpesejr, Biden sluttede med intellektuelt blackout

Der var mere end bare almindelig klasseforskel på Donald Trump og Joe Biden, da de torsdag aften (22. okt. 2020) mødtes til den sidste duel før valget den 3. november. En duel, der endte med, at Biden – billedligt talt – blev kørt helt ned under gulvbrædderne og afslutningsvis havde, hvad jeg vil betegne som et decideret intellektuelt blackout.

Biden var nogenlunde med i debattens første halvdel, godt hjulpet på vej af moderatoren, Kristine Welker fra NBC News, der afbrød Trump 28 gange (Biden 2 gange) og sørgede for, at Biden ved hver udveksling mellem de to kombattanter fik lov at få det sidste ord. Alligevel var det fra start Trump, der tog de store stik hjem. Ligeledes havde Trump et stærkt våben, som han under debatten brugte til at problematisere Bidens forsøg på at fremstille sig selv som frelser af USA fra et Darth Vader-lignende Trumpregime. Flere gange lød det fra Trump: Du står og siger, at du vil gøre dit og dat, men du har haft 47 år i amerikansk toppolitik, heraf 8 år som vicepræsident, hvorfor har du så ikke gjort det noget før!? ”You are a typical politician, Joe – all talk, no action!”

Debattens første emne var coronapandemien. Biden angreb her Trump for ikke at have handlet hurtigt nok for at stoppe smitten og gav ham skylden for, at mere end 220.000 amerikanere har mistet livet. Denne beskyldning ramte dog Biden selv som en boomerang. For Trump handlede i virkeligheden ret hurtigt. Den første amerikanske smittede blev registreret den 21. januar og allerede den 30. januar standsede Trump flytrafikken fra Kina til USA, herunder satte han hjemkomne amerikanere i karantæne. At Trump stoppede indflyvning fra Kina, fik dengang de amerikanske fake news-medier og Demokratiske politikere, herunder Biden, til at udråbe Trump som racist og xenofob. Biden nægtede, at han havde været modstander af Trumps initiativ og at han havde kaldt ham xenofobisk. Dette er en direkte løgn og den første ud af tre store af slagsen, som han glimrede med på denne duelaften.

Kristine Welker, hvis opgave var, eller burde være, at stille kombattanterne også de mere ukomfortable spørgsmål, undgik behændigt de helt tunge af slagsen i relation til Biden, men hvor hun svigtede, tog Trump over. Henvisende til bl.a. en artikel i det anerkendte nyhedsmedie New York Post (USA’s ældste og fjerdestørste), der på det kraftigste indikerer, at Biden er korrupt og via sin søn Hunter Biden har modtaget millioner af dollars fra bl.a. Ukraine, Rusland og Kina, bad Trump Biden om at give den amerikanske befolkning en forklaring. Biden forsøgte at føre krigen over i fjendens lejr ved at trække en af Demokraternes gamle løgne op af lommen, nemlig den, at Trump ikke betaler skat. Det var dog en ren fuser. Biden havde intet reelt forsvar, intet at skyde med, og lignede i nogle øjeblikke en mand, der var blevet ramt af en forhammer.

Anden store Biden-løgn kom under debattemaet: Immigration. Biden vendte her tilbage til endnu en af Demokraternes gamle fortællinger. Denne gang den om, at Trump adskilte de illegale indvandreres børn fra deres forældre og isolerede dem i bure. Denne historie blev i 2017 bragt af fake news-medierne med billeder af børn i bure. Det eneste problem var bare, at billederne viste sig at være fra 2014. Altså fra Obama-Biden tiden. Dette foranledigede Trump til at spørge: ”Who build the cages, Joe?” Og henvendt til moderatoren Kristine Welker, sagde han: Du burde stille ham det spørgsmål! Derpå gentog han spørgsmålet til Biden, der ikke kunne/ikke forsøgte at forsvare sig. Kristine Welker brød så ind, bragte debatten videre til noget andet og reddede dermed Biden fra at blive totalt udstillet.

Vi er nu godt inde i den sidste halvdel af debatten. Biden begyndte at virke træt. På et tidspunkt så han ligefrem på sit ur, som håbede han på, at det snart var slut. Dette at en præsidentkandidat ser på sit ur under en debat duel, er et ”no go” og er kun sket en gang før. Nemlig da George Bush (den ældre) under en duel med Bill Clinton i 1991 gjorde det. Dengang kastede medierne sig over republikaneren Bush og brugte oceaner af tid på at analysere og kritisere ham for det, men i tilfældet Demokraten Biden har man ikke hørt så meget som bare et enkelt lille bitte pip om episoden fra de samme medier. Der er, som det hedder, forskel på folk.

Bidens tredje store løgn kom under temaet Klima. Trump konfronterede her Biden med, at denne havde erklæret sig som modstander af fracking. Biden var åbenlyst træt. Det skinnede igennem i hans kropssprog, i hans holdning, og det kunne høres på hans stemme, der var hæs og energiforladt, ligesom han begyndte at snuble over ordene. Energimæssigt blussede han et kort øjeblik op, da han svarede Trump, men det han sagde, var ikke bare løgn, det var også en direkte idiotisk opfordring: ”I never said I opposed fracking (…) Show the tape – put it on your website! The fact of the matter is, he (Trump) is flat lying”. Trump lagde så kort efter debatten en video på sin Twitter-side, hvor enhver kunne/kan se Biden med en række udtalelser erklære, at han er imod fracking!!

Aftenens dramatiske højdepunkt kom, da Biden afsluttede en kommentar om olieforurening og cancer, og Kristine Welker i umiddelbar forlængelse ville til at afslutte aftenens debat. Trump afbrød dog og sagde henvendt til hende (underforstået hendes manglende spørgelyst i relation til Biden) “Will HE close down the oil industry?” I samme moment vendte han sig mod Biden og spurgte: ”Will you close down the oil industry?” Bidens energiniveau var på det tidspunkt i bund og ressourcerne til at tænke i konsekvenser og strategi syntes at have forladt ham. Han havde derfor kun overskud til at fremsige, hvad der lå som grundlæggende indøvede strukturer i ham. Der var således tale om noget i retning af et intellektuelt blackout, da han utvivlsomt overraskende for mange og uden mindste tøven svarede: ”I have a transition for the oil industry, yes. … I will stop it …

Her brød Welker ind. Det forekom, som om hun et kort øjeblik havde mistet grebet om den stramme ”disposition”, hun ellers havde kørt hele aftenen med: ”Why would you do that?” spurgte hun forbløffet Biden, der ikke havde begrebet, at han formentlig netop havde ladet muligheden for at vinde oliestater som Texas, Pennsylvania, Oklahoma og Ohio forsvinde lige op i den blå luft. Hans svar til Welker understregede kun alt for tydeligt dette: “Because the oil industry pollutes significantly”.

Så fik den samlede amerikanske olieindustri dén. En industri der i øvrigt omfatter op imod 10 procent af den samlede amerikanske arbejdsstyrke. Trump havde kronede dage: ”Ohh, that’s a bit of a statement (…) That’s maybe the biggest statement in terms of business”.

Få minutter efter sluttede debatten med på den ene side en Trump, der humør- og energimæssigt var helt på toppen, og på den anden side en gammel, træt og energiforladt mand ved navn Joe Biden.

Efter debatten havde de amerikanske fake news-medier travlt med at udråbe duellen som uafgjort. At de trods alt gav Trump så meget, var et sikkert tegn på hans kæmpesejr og på, at deres Demokratiske præsidentchampion var blevet totalt detroniseret.

Også de danske korrespondenter/medier, der i nu 4 år bare har afliret alt, hvad deres fake news storebrødre i USA har sagt om Trump, dømte derfor også uafgjort. TV2’s såkaldte ekspert på USA Mirco Reimer Elster vurderede – dvs. aflirede – følgende: ”Både Trump og Biden kan være tilfredse med deres præsentation og føle sig som vindere, hvilket – slagets gang i præsidentvalgkampen taget i betragtning – overordnet set er skidt nyt for Trump”.

Og fra TV2’s korrespondent i USA, Jesper Steinmetz, forlød det, at Trump for første gang optrådte ”velopdragent”. Det blev så hos Steinmetz til noget, Trump skulle ærgre sig over, at han ikke havde gjort mere i sin præsidentperiode. Om Biden mente Steinmetz, at han viste sig at være i ”fuld vigør”, eller som det hed hos de amerikanske fake news-medier efter debatten: ”alive and kicking”.

At kalde Bidens præstation for i fuld vigør/”alive and kicking”, må siges, at være ikke så lidt af en overdrivelse. Dog må man medgive, at Biden trods alt viste, at han var ”alive”, hvilket man under valgkampagnen løbende har kunnet være i tvivl om var tilfældet, idet han ofte ikke har vist sig offentligt, f.eks. ikke de sidste 6 dage op til duellen.

Steinmetz havde også den overraskende analyse af Bidens intellektuelle blackout, ”at Joe Biden for eksempel havde modet til at sige til energisektoren, at de sammen må udvikle en plan for at omstille sektoren fra kul og olie til grøn energi. (…) Det er noget, der vil vække jubel hos Bidens vælgere”.

Spørgsmålet er så, hvor meget Bidens vælgere egentlig jubler over, at han kan have smidt flere store stater og dermed måske præsidentembedet på gulvet. Steinmetz analyse er i grunden et glimrende eksempel på, hvor biasede, forskruede og afsporede moderne journalister og mainstreammedier i dag kan være, når det handler om deres aversioner (f.eks. Trump) og deres helte (f.eks. Biden).

I modsætning til Steinmetz var Biden selv og Kamala Harris dog klar over de fatale konsekvenser den verbale aflivning af olieindustrien, kan have for hans valg. Dagen efter debatten turede de to således rundt med fuld ”turbo” på ”brandslukningen”.

Resultatet af duellen står klart: Trump tog en kæmpesejr og Biden sluttede med intellektuelt blackout.