Site icon 24NYT

Privathospitalerne bør ikke gøre sig illusioner

Coronakrisen har sendt tusinder af patienter til behandling på privathospitaler, som i stort omfang har været med til at bekæmpe de lange ventelister, der er opstået under den omfattende nedlukning af samfundet og sundhedsvæsenet.

I den situation er det helt oplagt at bruge den kapacitet, der er hos de private”, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, til Berlingske. ”Når der er et alternativ hos de private, så skal borgerne selvfølgelig have tilbuddet”.

De private hospitaler skal dog ikke gøre sig nogen illusioner om, at de er blevet taget til nåde af det offentlige sundhedsvæsen.

Det er f.eks. tankevækkende, at Nils Alstrup, der er formand for Sundhed Danmark, først nu har opdaget, at ”private aktører er seriøse leverandører af de ydelser, der efterspørges”.

Og prof. Kjeld Møller Pedersen har udtalt, at coronaforløbet viser, at de private kan være en slags stødpude. Vi lader det stå et øjeblik – en stødpude.

Sagt på jævnt dansk kan de private bruges som en midlertidig buffer, når der er krise og det brænder på, men så snart krisen er overstået, vender vi tilbage til det normale, dvs. den traditionelle ideologiske modstand mod privathospitaler.

I maj 2019 sagde formanden for Danske Regioner Stephanie Lose, at ”den offentlige hospitalsdrift er fuldt på højde med – hvis ikke meget billigere – end hvad de private kan præstere. Man skal være meget varsom med at tro på luftkasteller om, at der er masser af penge at hente ved at benytte private aktører”.

DF’s sundhedsordfører, Liselott Blixt, var enig med Lose, idet hun sagde: ”Nogle steder kan det virkeligt gavne at få private ind, men vi skal samtidig passe på ikke at udsulte det offentlige sundhedsvæsen”.

Også Socialdemokratiet er en klar modstander af at benytte privathospitaler i større målestok: ”Vi mener ikke, at der er grund til at lade privathospitalerne fylde mere, end de allerede gør i dag, hvor de leverer mindre, afgrænsede ydelser. Vi skal ikke derhen, hvor private overtager og driver et helt offentligt sygehus”, sagde den daværende ældreordfører Astrid Krag.

Ikke overraskende betyder den stærke ideologiske modstand mod private hospitaler i det socialistiske Danmark, at privathospitalerne har en markedsandel på kun 1,25 pct. Der er ingen udsigt til, at det vil ændre sig foreløbig.

André Rossmann

 

Exit mobile version