Promises, promises…

Det store klimabillede er, at mens politikere konkurrerer på klimamålsætninger og klimaambitioner, er den grønne omstilling ikke gjort konkret med klare initiativer. Såvel erhvervslivet som borgerne holdes fortsat i uvidenhed om, hvad klimaomstillingen kommer til at koste, og hvor indgribende den bliver.

Der har siden valget i 2019 været et hav af ambitiøse klimamål, højstemte politiske taler, smukke visioner, symbolladede udmeldinger og markeringer – men hvor langt er man konkret nået på 2 år? Det korte af det lange er, at der er en meget stor afstand mellem visioner og konkrete initiativer, der skaber forandring.

Især erhvervslivet, der investerer på mellemlangt og langt sigt, er afskåret fra at disponere, fordi S-regeringen med klimaminister Dan Jørgensen i spidsen reelt ikke aner, hvordan klimamålet skal omsættes i praksis. Vi ved f.eks. stadigvæk ikke, hvordan brintteknologien power-to-x tænkes optimalt ind i energisystemet, og hvordan vi ved hjælp af digitale systemer kan styre de elektriske anlæg på øerne. Der er heller ikke udviklet løsninger til, hvordan de planlagte energiøer sikkert og effektivt indpasses i det samlede energisystem.

På et møde i Esbjerg forleden har Danmark, Tyskland, Holland og Belgien indgået aftale om at tidoble havvind-kapaciteten i Nordsøen til mindst 150 gigawatt frem mod 2050.

Aftalen med det sexy navn Repower EU blev af statslederne kaldt ”historisk ambitiøs”, men traditionen tro er der kun tale om hensigtserklæringer, signalgivning og luftige løfter. ”I dag er en vigtig dag for Europas grønne omstilling med de stærke initiativer, der er meldt ud”, har Mads Nipper, adm. direktør hos Ørsted, udtalt, men Vestas-topchef Henrik Andersen har betegnet aftalen som ”et vigtigt signal”.

De vigtigste spørgsmål har danskerne nemlig ikke fået svar på.

Hvem konkret skal stå for udbygningen af havvind?

Hvordan skal planerne implementeres og finansieres? Er Tyskland, Holland og Belgien klar til at medfinansiere projektet?

Tager de planlagte investeringer i at udbygge havvind udgangspunkt i gennemarbejdede samfundsøkonomiske analyser?

Der er mange ubesvarede spørgsmål, der svæver i havvinden. Klimaminister Dan Jørgensen mener dog ikke, at det er et problem, og understreger, at der er bred opbakning til hans klimapolitik. Sagen er bare den, at tidshorisonten – 2050 – ligger langt ude i fremtiden, og klimaministeren vil ikke hedde Dan Jørgensen den dag, hvor hans klimaløfter skal måles op mod virkeligheden.

I 2019 har Dan Jørgensen åbent indrømmet, at han ikke vidste, hvordan man kunne indfri de ambitiøse klimamål i regeringens forståelsespapir. Det ved klimaministeren stadigvæk ikke her i midten af 2022.

Det giver ham dog ikke søvnløse nætter, for ministeren ved, at vælgerne måler ham på det, han siger og lover, og ikke på det, han gør og leverer. ”Danskerne er meget idealistiske. De kan godt se, at 70 pct. er meget ambitiøst og ikke noget, vi lige gør. Alligevel bakker de op”, har den lalleglade klimaminister sagt i et interview med Berlingske. Ja, hvor heldig kan man være.

André Rossmann