Protektionismen stiger i EU

Selv om danske politikere og medier beskylder præsident Donald Trump for at følge en protektionistisk kurs, har protektionismen særdeles gode kår i det EU, som prædiker frihandel og hylder det multilaterale samfund. Det skriver Børsen.

Der kommer flere og flere nationale særregler indenfor det indre marked, der tilgodeser nationale producenter og skærmer offentlige udbud. Frankrig opleves ofte som meget lukket om sig selv i flere konkrete situationer.

I handelskonflikten mellem EU og USA ønsker USA at inkludere landbrugs- og fødevareområdet til handelsaftalen, men det afviser EU. Det skyldes især modstand fra Frankrig.

Donald Trump har helt klart en pointe, når det kommer til EU’s høje importtold på amerikanske personbiler. Tolden ligger på 10 pct. i forhold til den amerikanske importtold på 2,5 pct. på personbiler fra EU.

I EU’s forhandlinger om en handelsaftale med den sydamerikanske Mercosur-blok, der består af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay, har Frankrig og Irland protesteret mod at udsætte deres landmænd for konkurrence fra Sydamerika.

Senest har Frankrig og Tyskland lanceret et fælles bud på en ny protektionistisk industri- og konkurrencepolitik i EU, der bl.a. skal fostre flere “europæiske mestre” – selskaber, der vokser sig så store, at de kan tage kampen op mod bl.a. de amerikanske og kinesiske giganter.

Også Danmark, der ellers markedsføres som en lille, åben økonomi, er stærkt protektionistisk. Det kan du læse om her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)