Psykolog: Derfor er muslimer mere kriminelle

Arkivbillede.

Der er fire psykologiske faktorer, som gør, at muslimer er mere kriminelle, mener psykolog.

Debatindlæg af Nicolai Sennels, psykolog og forfatter til bogen Blandt kriminelle muslimer.

Som psykolog i et ungdomsfængsel har jeg haft rig mulighed for at studere mentaliteten hos ikke-vestlige indvandrere. Her havde jeg mulighed for at tale med de mennesker, som de fleste andre kun taler om.

Nicolai Sennels, psykolog, forfatter og medlem af Dansk Folkeparti

Syv ud af 10 af de indsatte havde muslimsk baggrund.

Fire faktorer

Når man har folk i terapi, kommer man ofte vidt omkring i deres tankegang, følelser og livshistorie.

I mit arbejde med de muslimske fanger så jeg mig nødsaget til at læse deres religiøse tekster. Og jeg brugte god tid på at få mine muslimske klienter til at lære mig om deres kultur og livet i deres boligområder og hjemlande.

I løbet af de hundredvis af samtaler jeg havde med dem, fandt jeg frem til fire psykologiske faktorer, som adskiller dem fra os andre – og som gør dem mere kriminelle.

De fire faktorer handler om vrede, selvværd, ansvarlighed og tolerance.

Vrede

I de fleste vestlige lande ser vi vrede som et tegn på svaghed. “Kun små hunde gør”, som vi siger i Danmark. Tegn på vrede er her en af de hurtigste måder at tabe ansigt og social status på. Det gør, at vi automatisk øver os i at beherske denne følelse, der ellers i både kold og i varm udgave kan ødelægge så meget for os selv.

I muslimske kulturer forholder det sig omvendt. Her ses vrede som styrke. Man taler ligefrem om “hellig vrede”, og man afholder endda vrede helligdage (nogle gange med sårede og døde til følge).

Når en behersket dansker møder en vred muslim, opfatter begge parter hinanden som svage. Danskeren har måske nok ordet og logikken i sin magt og prøver at hjælpe muslimen til at forstå – men muslimen slår som regel først. Og hvis ikke danskeren – eller det danske samfund – slår igen med endnu større kraft, føler muslimen, at han har vundet, og at hans strategi virker.

Derfor er jeg, ud fra et psykologisk synspunkt, helt enig i den måde, Israel håndterer angreb fra Gaza. Og i måden, hvorpå danske boligselskaber behandler familier med voldelige børn (udsmidning). Man skal ikke nødvendigvis slå først, men man skal slå klart hårdest, hvis man vil leve i bare nogenlunde harmoni med muslimer.

De skal vide, at man er den stærkeste. Man er nødt til at være villig til at tale magtens – og nogle gange voldens – klare sprog.

For humanistiske, demokratiske danskere kan det være en svær erkendelse at gøre sig.

Heldigvis er mange politikere langsomt ved at opdage det, hvilket fører til flere udvisninger. (Min oplevelse som fængelspsykolog var, at udvisning var det eneste, de virkelig frygtede. Livet i et dansk fængsel er ofte ikke meget mere ubehageligt end i en muslimsk familie eller i en bande).

Selvværd

I Vesten og måske især i Danmark ser vi evnen til at håndtere kritik uforstyrret, som et tegn på godt selvværd. Hvis kritikeren har ret, siger vi tak for hjælpen. Tager han fejl, kan vi sagtens være venner alligevel.

Det giver os rig mulighed for at lære af hinanden og dermed forbedre os selv og vores samfund. Tag bare vores rodfæstede tradition for religionskritik, der har sat os fri til at skabe demokrati og videnskabelige mirakler.

Også her forholder det sig omvendt med muslimer.

Deres æresbegreb skaber skrøbelige, glasagtige personligheder, der ikke kan tåle den mindste kritik eller nederlag. Det kommer til udtryk som stort frafald på uddannelser og en ofte oppustet attitude hos de unge mænd, der har til formål at skræmme omgivelserne fra at se dem som de usikre mennesker, de i virkeligheden er.

Hvad de kalder “ærefuldt”, handler ifølge almenpsykologien mest af alt om lavt selvværd.

Ansvarlighed

Vi psykologer taler om locus of control. Man kan have inner locus of control, som betyder, at man overvejende oplever, at man selv styrer sit eget liv.

Eller man kan have outer locus of control, hvis man oplever, at ens liv mest styres af udefra kommende kræfter.

I Vesten og nok især i Nordeuropa har vi primært inner locus of control. Vi oplever, at vores egne valg og vores måde at håndtere følelser og situationer på, er afgørende for, om vi har lykke og succes, eller lider og har problemer.

Inner locus of control gør os til kaptajn i vores eget liv, og det er et virkelig godt grundlag for spændende indre og ydre udvikling.

I den muslimske verden har man generelt en meget stærk outer locus of control. Her er alt inshallah (om Allah vil) og styret at mandlige autoriteter. Manglen på friheden og viljen til at tage ansvar for sit eget liv fører til personlig umodenhed og kulturel stilstand – og til deres verdenskendte og dybt pinlige offermentalitet: Det er altid nogen andres skyld.

Tolerance

I især Vesteuropa og USA ses det som en positiv kvalitet hos mennesker, når vi er åbne og tolerante.

Det giver mulighed for at udveksle synspunkter med et sind, der er åbent for at lære nyt. Og det gør os i stand til at leve i harmoni med hinanden trods politiske eller religiøse forskelle.

Indenfor islam er åbenhed og tolerance en synd. Her skal der holdes god afstand til vantro og alt, hvad vi står for, skal bekæmpes. Hvis du har nerverne, så prøv at dykke lidt ned i koranen (Allahs åbenbaringer) og haditherne (Muhammeds sædvaner) for at se, hvor hadefuldt og drabeligt religionen prædiker sin intolerance overfor vantro.

Der er talrige eksempler på muslimske piger og kvinder, der er blevet slået ihjel, fordi de har åbnet sig for vestlig kultur og måske endda en kæreste fra en anden religion. Og på mennesker indenfor forskellige retninger af islam, der går i krig mod hinanden over, hvor et eller andet komma skal sættes i koranen.

Det er ikke svært at forestille sig, hvad der sker, når en åben og tolerant kultur lever i samme land som en lukket og intolerant kultur: De åbne og tolerante giver efter, og som med et osmotisk pres siver den lukkede og intolerante mere og mere ud over det hele.

Til sidst vil alt have afsmag af islam på den ene eller den anden måde.

Gør dem kriminelle

Man behøver ikke være psykolog for at forstå, hvorfor mennesker opvokset med et mere positivt syn på vrede og et glas-skrøbeligt æresbegreb er mere aggressive og farlige, end beherskede ikke-muslimer.

Eller hvordan følelsen af at være det undertrykte offer gør, at de giver sig selv lov til at bruge den forfulgte og undertryktes guerilla-taktikker.

Alle kneb gælder, når den uretfærdige overmagt skal bekæmpes – herunder terror og dominans-kriminalitet (kriminalitet, der ikke har berigelse, men underkuelse, som primært mål).

Samtidigt dæmoniserer og umenneskeliggør religionen vantro, hvilket gør det psykologiske skridt til at ville gøre vold på os, kortere.

Vil man leve i nogenlunde harmoni med muslimer, er man nødt til at slå meget hårdere end dem.

Og vores samfund er nødt til at være meget mere autoritært og konsekvent, end vi måske bryder os om, fordi de er vant til at blive styret udefra. Vi skal have tydelige krav og der skal være hårde konsekvenser, hvis ikke de bliver opfyldt.

Kunsten at hjælpe

Det lyder måske alt sammen hårdt og hjerteløst. Men man kan ikke hjælpe folk, hvis ikke man vil møde dem, hvor de er. Dette er psykologiens vigtigste bidrag til udlændinge- og integrationsdebatten.

Vi er nødt til at anerkende, at de er forskellige fra os; at de tænker, opfatter og kommunikerer på en anden måde, end vi gør.

Som vores egen Søren Kierkegaard formulerede det i hans tekst om Hjælpekunst:

At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg kunne forstaa mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-forstaaen ham slet ikke.”

Nicolai Sennels’ bog er udsolgt på dansk, men kan købes på engelsk og svensk.

OBS: DR har fået Facebook til at lukke 24NYTs side. Derfor kan vi ikke selv dele denne artikel. Vi håber, at læserne selv vil dele den fra egne Facebook-profiler.

Kommentarer