Råddenskaben i det offentlige er hårrejsende

Mængden af statslige skandaler er ganske overvældende, skriver prof. Ole P. Kristensen i Berlingske.

Svindel med udbytteskat, svindel i socialstyrelsen, svindel i Forsvarets Byggestyrelse, en hærchef med en tiltale, der kan give fængselsstraf, og senest en direktør i Statens Seruminstitut, der er fritstillet. Regionerne kan også være med. Der var en bestikkelsessag i Region Sjælland og svindel i Region Syddanmark.

Alle skandalesagerne rummer elementer af ledelsessvigt, som kan skyldes et systematisk problem med ledelseskvaliteten i den offentlige sektor.

Det er karakteristisk for sagerne i SKAT, Socialstyrelsen og Forsvaret, at der havde været masser af advarsler om manglende funktionsdeling og svigt i kontrollen, advarsler fra den interne revision og i et vist omfang fra Rigsrevisionen. De advarsler medførte ingen reaktion, formentlig knap nok eftertanke, hos den øverste ledelse, inklusive departementschefen, i de pågældende ministerier.

Det afspejler en problematisk ledelseskultur i det offentlige. De øverste offentlige chefer har blikket stift rettet opad mod politikerne, mens daglig drift, økonomi og andre prosaiske detaljer i deres kæmpestore organisationer ligger under deres værdighed at beskæftige sig med. Kontrasten til en privat virksomhed er slående. Tilsvarende kritik fra revisionen ville få ledelsens fulde opmærksomhed og medføre handling.

Manglende ledelsesmæssigt fokus på den daglige drift i en offentlig sektor, der forvalter halvdelen af bruttonationalproduktet, er et ledelsesproblem. ”Råddenskab i en organisation begynder i de øverste ledelseslag”, lød det i en kommentar af professor Steen Hildebrandt. Kommentaren var rettet mod Den Danske Bank, men udsagnet er gyldigt for alle organisationer.

Råddenskab har der været i alle de skandaleramte institutioner, og det er i sidste ende et ledelsesansvar, selv om det kun er menige medarbejdere, der har svigtet.

24NYT: Skandalerne i det offentlige får ingen personalemæssige eller strafferetlige konsekvenser for de egentlige skurke, højst en løftet pegefinger.

Mens medierne og folkedomstolen har kastet sig over Britta Nielsen, var de egentlige skurke den daværende socialminister Mai Mercado og hendes departementschef Jens Strunge Bonde, idet Britta Nielsen har stjålet de 117 mio. kr. på deres vagt.

Den inkompetente Mercado sidder i dag i Folketinget som Det Konservative Folkepartis grundlovs- og undervisningsordfører og Jens Strunge Bonde blev tilbudt ansættelse som kommitteret i Finansministeriet. De er ikke blevet stillet til ansvar for det mangelfulde kontrolmiljø i Socialstyrelsen.

Udbytteskandalen i SKAT, der har kostet skatteyderne over 12,3 mia. kr., har ikke fået strafferetlige konsekvenser for de to centrale personer, Jens Brøchner og Jesper Rønnow Simonsen. De er blevet begge ”frikendt” og fortsætter karrieren – Jens Brøchner som topchef i Skatteministeriet og Jesper Rønnow Simonsen som sekretariatschef i EVU.

Region Hovedstadens nye it-system, Sundhedsplatformen, er af nogle kritikere blevet kaldt den største offentlige it-skandale nogensinde. Direktøren, som stod i spidsen for implementeringen, blev ikke stillet til ansvar. Han fik en bonus på 100.000 kr.

Råddenskab begynder i de øverste ledelseslag og siver langsomt ned igennem hele det offentlige system. Sådan er det jo.