Råderum på 12,5 mia. kr. frem til 2030 giver plads til skattelettelser

Foto: Jakob Melgaard

Råderummet udgør 12,5 milliarder kroner frem til 2030 efter demografisk træk og forsvarsudgifter. Det viser en ny analyse fra CEPOS på baggrund af Finansministeriets tekniske 2030-fremskrivning.

“Råderummet på de offentlige finanser er et udtryk for, hvor mange milliarder politikerne kan anvende til enten højere offentlige udgifter eller lavere skat. Råderummet er kongetallet i den kommende valgkamp, fordi den sætter de økonomiske rammer for partiernes valgoplæg og prioriteringer frem til 2030,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Frem til 2030 er der et råderum på 48 milliarder kroner, som politikerne kan disponere over. Heraf er 2,5 milliarder kroner reserveret til et grønt råderum og 12 milliarder kroner reserveret til højere forsvarsudgifter som følge af det nationale kompromis. Efter korrektion herfor er der et råderum på 34 milliarder kroner.

“For 34 milliarder kroner kan man gennemføre betydelige skattelettelser. Eksempelvis kan man på én og samme tid afskaffe topskat, arveafgift, registreringsafgift samt elafgift. Det vil sige, at politikerne har store muligheder for at sænke skatterne frem til 2030,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Frem til 2030 opgør Finansministeriet desuden det demografiske træk på det offentlige forbrug på godt 21 milliarder kroner. Det demografiske træk på det offentlige forbrug er et udtryk for, hvordan befolkningsændringer umiddelbart påvirker det offentlige forbrug, hvis der skal bruges samme udgift pr. bruger af det offentlige forbrug. Det vil sige samme udgift pr. barn i daginstitution og pr. skoleelev med videre.

LÆS OGSÅ:  DI: Stærkt velkomment at S nu vil skattelettelser

”Rød blok, Venstre, Dansk Folkeparti, Moderaterne og Danmarksdemokraterne ønsker alle, at det offentlige forbrug skal følge det demografisk træk. Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige ønsker en lavere udgiftsvækst for at anvende råderummet på lavere skat. De vil forbedre den offentlige velfærd via produktivitetsfremskridt,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS og fortsætter:

”Når man korrigerer råderummet for forsvarsudgifter og demografisk træk, som blandt andet Venstre og Socialdemokratiet ønsker, har man stadig et frit råderum på 12,5 milliarder kroner frem til 2030. Det er fortsat et betydeligt frit råderum. For de penge kan man sænke bundskatten med 1,3 procentpoint. Det vil i praksis betyde, at en arbejderfamilie vil få et øget rådighedsbeløb på omkring 8.000 kroner årligt. Alternativt kan man bruge de 12,5 milliarder kroner på at hæve topskattegrænsen med 100.000 kroner samtidig med, at man afskaffer arveafgift og elafgift,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.