Rålam ligger ofte alene

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 får hvert forår mange opkald, hvor velmenende mennesker tror, at de har fundet et rålam i nød. I år er ingen undtagelse, og der er allerede kommet flere henvendelser om rålam, der ikke var i nød.

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 får hvert forår mange opkald, hvor velmenende mennesker tror, at de har fundet et rålam i nød. I år er ingen undtagelse, og der er allerede kommet flere henvendelser om rålam, der ikke var i nød. Her ses et rålam der ligger og venter på sin mor i græsset. Foto: Tereza Hanoldova.

Hvert år får Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 mange henvendelser, fra borgere der undrer sig over, at rålam ligger alene. Henvendelserne er ofte fra folk, der tror, at rålammet er blevet forladt, når det ligger alene. Men det er sjældent tilfældet:

– Mange folk ved ikke hvornår et rålam er i nød, og hvornår det bare opfører sig som et normalt rålam i naturen. Det er helt naturlig adfærd, at små rålam det meste af tiden ligger alene. Når nogen kommer tæt på, trykker det sig blot ned mod jorden for at skjule sig selv, forklarer Michael Carlsen, biolog ved Dyrenes Beskyttelse.

Lammene er ustabile på benene i den unge alder, så det meste af tiden ligger de og gemmer sig i græs og buskadser, mens deres mor er ude efter føde. Mange velmenende mennesker opfatter det som om rålammet er i nød, når de finder det liggende alene i græsset.

Hold afstand til rålammet

Den bedste måde at hjælpe et rålam på er derfor altid at lade det være i fred. Det er ikke i nød, fordi det ligger alene i buskadset eller går og kalder. Tværtimod kan det være at rålammets mor er lige i nærheden, men ikke tør nærme sig fordi der er mennesker.

– Den største fare for rålam er faktisk de mennesker, som finder dem. Mange tror, at de hjælper lammet ved at holde øje med det og tjekke, om dets mor kommer tilbage. Et rådyr vil dog meget sjældent nærme sig sin unge, hvis der er mennesker i nærheden. Det kan også være grund til, at nogle rålam går og kalder. Den er blevet sulten og utålmodig, men der er mennesker i nærheden, så moren tør ikke nærme sig,” pointerer Michael Carlsen.

Finder man et tydeligt såret rålam, skal man kontakte Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812.

FAKTABOKS: Det gør du, hvis du ser et rålam:

  • Medmindre et rålam er tydeligt såret, bør du altid lade det være og bevæge dig langt væk fra det, så dets mor kan komme tilbage til det.
  • Hvis et rålam går og kalder, så er den bedste løsning at gå langt væk fra ungen, så moren kan komme til sin unge
  • Finder du et rålam, der er tydeligt såret, eller er du i tvivl om, hvorvidt ungen er i nød, så bør du kontakte Dyrenes Vagtcentral 1812 for vejledning

Bliv endnu klogere på rålam og andre vilde dyreunger: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/dyreunger