Site icon 24NYT

RAMADANEN ER HADETS FEST

Efter Irans og Hamas’ massakre på 1.200 jøder den 7. oktober topper Islam og palæstinenserne mediernes popularitetslister, med jøderne i bunden. Således har også Berlingske givet rundhåndet spalteplads til islams førende kulturmissionær i Danmark, Isam Bachiri, der med kunstnernavnet Isam B blev landskendt, da han nægtede at optræde med en kvindelig kunstner, hvis arme ikke var tilbørligt tildækket efter muslimsk praksis. Det lykkedes også Isam B at møve et hyldestkvad til islam ind i højskolesangbogen. I flere interviews i Berlingske skælder Isam B voldsomt ud på de etniske danskere, som efter hans opfattelse udsætter muslimer for had, undertrykkelse og afvisning. Isam B. brokker sig over, at muslimer ikke må bede på arbejdspladsen, at danskernes 5:2 fastekur er moderne, men muslimernes faste er latterlig, at nonners slør giver ikke problemer, mens muslimske kvinders tørklæde ser danskerne som undertrykkelse. Islam B’s klagesang er lige efter islams bog. En muslim er altid offer, fordi Muhammed i begyndelsen blev undertrykt af hedenske arabiske stammer. Derfor er alle muslimer i princippet ofre. Den vantro fornærmer muslimen ved ikke at antage islam som tro og samfundssystem. Dette gør muslimen til offer, og den efterfølgende hævn over den vantro anses for en retfærdig forsvarshandling.

Islam B erklærer derfor, at nu er det på tide at bringe kærlighedens og fredens religion ud af mørket og frem i lyset. Nørrebro vil derfor blive illumineret i anledning af den islamiske fastemåned, ramadanen, for at demonstrere, at ramadanen ligesom julen skal have en værdig plads i det danske samfund. Som alle islamiske missionærer markedsfører også Isam B. islam som en tro og ikke som den totalitære ideologi, den virkelig er. Islam består af tre komponenter: en fanatisk personkult rettet mod profeten Muhammed, et komplet samfundssystem og så også en tro. Islams ’bibel’ består af tre ’testamenter’: Koranen, som muslimer opfatter som Allahs direkte og egne ord, Hadith (traditionerne) og Sira ((Muhammed biografi). Alle tre ’testamenter’ er udtryk for Guds vilje og er derfor hellige, gudgivne, ukrænkelige og evindelige.

Muhammed nævnes kun sporadisk i koranen, men er den dominerende figur i hadith og sira, der først var færdigbagt omkring år 900, altså mere end 250 år efter profetens død. Moderne islamforskere har påvist, at islam er udviklet som et modtræk til den jødiske og kristne tro og skulle formes som en ideologi, der udgjorde den folkelige sammenhængskraft i det arabiske imperium, der ekspanderede kraftigt mellem år 600 og 900. Kernen i den islamiske ’bibel’ er hadet til vantro, især kristne og jøder. De efterfølgende eksempler er ikke sagn fra svundne tider, men den skinbarlige virkelighed for moderne muslimer, der stadig uden reservation opfatter de hellige skrifter som Allahs ukrænkelige vilje.

Islam kræver således, at alle mennesker skal konvertere til islam. Koranen 40:35: De som betvivler Allahs budskaber, er forhadt af Allah og de rettroende. Hadith: Muslim 001,0031 Muhammed: Jeg er blevet beordret til at føre krig mod hele menneskeheden, indtil alle accepterer, at der er ingen anden gud end Allah. Koranen 66:9: Profet! Før krig mod de vantro og hyklerne og vær streng mod dem! Helvedet skal være deres hjem og det onde deres skæbne! Koranen 22:60: De vantro vil blive forbandet, og hvor de findes, vil de blive pågrebet og myrdet. Hadith består af 7.000 ’traditioner’, hvoraf de 1.500 handler om jihad og de 1.400 drejer sig om drab på vantro. Drab på jøder er ikke en forbrydelse i islam. Allah hader jøder. Det, Allah hader, er alle muslimer forpligtet til at hade. Muhammed myrdede, brutaliserede og undertrykte jøder. Derfor er mord på jøder acceptabelt i islam. Islams had omfatter også kristne. Når kristne i Europa og Nigeria myrdes af islamiske terrorister, undskylder medierne det med, at det er hævn for korstogenes massedrab på muslimer.

Islams politiske doktrin kræver udslettelse af den vantros civilisation. Det skete i Pakistan og Bangladesh, som før var hindu-kulturer. Det nu islamiske Afghanistan var oprindeligt et buddhistisk samfund. Islam rummer ingen skam over udslettelse af vantro, der anses for laverestående væsener.

Det var så et par detaljer som Isam B med Berlingskes velvillige bistand ikke fik med i sin markedsføring af fredens og kærlighedens religion. Profetens talentfulde lærling har længe rejst rundt i landet med sit mantra: ”Danskhed og islam er ikke modsætninger”. Som altid ligger svaret i detaljen. Hvis Isam Bachiri opfatter danskhed som ’underkastelse’, hvad man godt kan have en vis forståelse for, så har han ret. Underkaster man sig islam, er der jo ingen konflikt. Men opfatter man danskhed som en bekendelse til frihed, folkestyre og retsstaten, er islam og danskhed som ild og vand og kan aldrig leve i fredelig og ligeværdig sameksistens. Vi siger tak for dialogkaffe.

Isam B lader sig næppe forvirre af disse kendsgerninger. Som muslim ved han, at for den troende er der tre veje til paradiset. Den fineste og bedste er ekspresruten, som er døden for Allah på slagmarken. Den, der udstyrer en jihadkriger med våben, men som ikke selv kæmper, får også plads i himlen. Og endelig åbner paradisets døre sig også for den muslim, der hele sit liv arbejder for at omvende vantro for Allahs sag. Der skulle således være plads til Isam B på Allahs skød.

 

Exit mobile version