Site icon 24NYT

Rasende bilist smed mobil i hovedet på mand

Foto: Rigspolitiet.

En 48-årig mandlig bilist endte med at få smadret en bilrude og få en mobiltelefon i hovedet, da han i går kl. 8.27 ved et uheld kom til at køre ind i en anden bil.

Den 48-årige kom kørende ved en rundkørsel på Framlev Korsvej i Harlev, da han ramte ind siden på en anden bil. Ifølge hans forklaring holdt han derfor ind i en nærliggende buslomme for at udveksle forsikringsoplysninger.

Den anden bil holdt ind, og føreren af den kom farende ud og rev mobiltelefonen fra den 48-årige.

Herefter fik den 48-årige ifølge sin egen og et vidnes forklaring smidt telefonen i hovedet, inden den rasende bilist begyndte at slå på den 48-åriges bilruder, så det ene vindue knuste. Det fik den 48-årige til at sætte sig ind i bilen og skynde sig at køre væk.

Østjyllands Politi har en god formodning om, hvem den anden bilist er, og efterforsker nu sagen nærmere.

Exit mobile version