Rasmus Paludan forsøgt myrdet

Rasmus Paludan er blevet forsøgt myrdet. Det mener politiet, som nu tiltaler to mænd for hhv. forsøg på manddrab og medvirken til forsøg på manddrab. Drabsforsøget fandt sted under en demonstration i Åbyhøj i september.

To mænd på 53 og 41 år er tiltalt for henholdsvis forsøg på manddrab og medvirken til forsøg på manddrab under en demonstration i Digterparken i Åbyhøj den 5. juni 2020.

Den 53-årige mand er tiltalt for forsøg på manddrab ved, med en kniv i hånden, at løbe om bag politiets afspærringer og frem mod rasmus Paludan, i den hensigt at dræbe ham med knivstik. Dette lykkedes dog ikke, da det blev forhindret af politiet.

Den 41-årige mand er tiltalt for medvirken til forsøg på manddrab.

Den 53-årige mand er desuden tiltalt for trusler mod de tilstedeværende polititjenestemænd og for overtrædelse af knivloven, mens den 41-årige mand også i disse to forhold er tiltalt for medvirken.

”De to mænd er tiltalt for drabsforsøg, da vi har vurderet, at deres hensigt var at dræbe den forurettede. Det skal retten nu tage stilling til,” siger specialanklager Jesper Rubow.

 

Politiskud undersøges fortsat

Det var fredag den 5. juni 2020 kl. ca. 15.25, at den nu 53-årige mand dukkede op til demonstrationen i Digterparken, hvor han gik om bag politiets fysiske afspærring, mens han havde en kniv i hånden. Manden blev råbt an, og politiet affyrede varselsskud. Men manden efterkom ikke politiets ordrer, og en betjent afgav derfor skud mod manden, der blev ramt i benet. Manden blev efterfølgende kørt til behandling på Aarhus Universitetshospital.

LÆS OGSÅ:  Forsøgte at kvæle sin kæreste – nu er der faldet dom

Den efterfølgende efterforskning ledte politiet på sporet af den nu 41-årige mand, som nu er tiltalt for medvirken til drabsforsøget. Begge mænd blev lørdag den 6. juni 2020 fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet, hvilket de har været siden. Den 53-årige mand er varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling.

Da Den Uafhængige Politiklagemyndighed fortsat efterforsker politiets afgivelse af skud mod den 53-årige, kan Østjyllands Politi ikke udtale sig nærmere om den del af sagen.

Sagen mod de to mænd er fastsat til at begynde den 4. januar 2021 ved Retten i Aarhus. Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.

Hvad mener du? Hvilken staf bør der være for at forsøge at myrde en dansk politiker? Skriv din kommentar i feltet herunder og del meget gerne artiken på Facebook.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)