”Vi skal hverken frygte Rasmus Paludan eller forfatteren Jonas Eika. For radikale stemmer fremkalder modstand, modsvar og kritiske indsigelser”, siger filosoffen Esther Oluffa Pedersen, der har forsket i dansk debatkultur, til Berlingske.
”De radikale positioner muliggør en debat, der ellers ikke ville finde sted”, siger Esther Oluffa Pedersen og peger på, at den dynamik fortsat gør sig gældende.
Fremkomsten af Rasmus Paludan affødte eksempelvis ikke blot selvransagelse og refleksion i dele af det borgerlige og socialdemokratiske Danmark, mener Esther Oluffa Pedersen. Partilederen for Stram Kurs havde så yderligtgående synspunkter, at han som en slags fremkaldervæske kunne tydeliggøre underbelyste positioner i den offentlige debat.
”I det øjeblik, Rasmus Paludan kom på scenen, blev Venstre, DF og Socialdemokratiet tvunget til at tage stilling til, hvad de egentlig mente på udlændingeområdet. Det er en fordel for alle vælgerne, for så kan de se, hvor langt partierne ville gå i Paludans retning. Der kom nogle forholdsvis klare differentieringer frem. Det blev tydeligt, hvor langt partierne ville gå”, siger hun.