Rasmus Paludan: Rystende, at Pernille Skipper deltager i en konference om drab på jøder og vantro

Enhedslistens deltagelse i en konference som hylder selvmordsbomber ryster Rasmus Paludan. Han mener, at mentaliteten bag konferencen også indebærer ønske om drab på danskere.

Tre danske venstrefløjspartier havde takket ja til at tale på en konference om de palæstinensiske områder i april. På konferencen hyldede man brug af selvmordsbomber og blodsudgydelser i religionens navn.

Fra scenen blev det anbefalet at stemme på venstreorienterede partier, som udover Pernille Skipper (Ø) var repræsenteret af Mogens Lykketoft (S) og Alternativets Carolina Magdalena Maier.

“Vi vil forene vores anstrengelser med blod. Tæpper af blomster for martyrerne (jihadister døde i kamp, red.). Jeg kommer iført mit bombebælte og ofrer mig for Palæstina. Jeg kommer med våben i min hånd, og blod på min hånd”, lyd det bl.a. fra scenen.

Jihad-mentalitet, der også kan ramme danskere

Stram Kurs’ formand Rasmus Paludan er rystet over, at partier i folketinget støtter en konference, der hylder terror. Det fortæller han til 24NYT.

Ifølge Rasmus Paludan er konferencens budskab udtryk for en jihad-mentalitet, der ikke kun gælder jøder, men også kristne, herunder danskere.

“Jeg synes det er meget ærligt men også meget skræmmende, at Socialdemokratiet, Enhedslisten og Alternativet åbenlyst støtter en konference, der hylder religionskrig. Det der tales  om, er jo krig imod fjender af islam. Vi danskerene er jo også fjender af islam. Det fremgår tydeligt i koranen, da vi ifølge den er vantro.”

“Det fremgår åbenlyst af videoen fra konferencen, at arrangørerne er religiøse fanatikere der hylder jihadisme. Jeg tror bestemt, at de samme mennesker i en anden sammenhæng sagtens kan finde på at opfordre til drab på danskere”, siger Rasmus Paludan til 24NYT.

LÆS OGSÅ:  DFer raser over "kalifat-mentalitet", kalder optøjer for en form for hellig krig

På et videosammendrag fra konferencen ses Pernille Skipper. Mogens Lykketoft (S) og Carolina Magdalene Maier optræder ikke på videoen.

24NYT arbejder på at få en kommentar fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og Alternativet om deres deltagelse i konferencen.

Se videoen og læs flere citater fra konferencen her.

Grafik: Invitation til konferencen Palestinians in Europe conference 2019, der blev afholdt i Brøndbyhallen d. 27. april 2019 (Palæstinensisk Forum I DK på Facebook)

OBS: DR har fået Facebook til at lukke 24NYTs side. Derfor kan vi ikke selv dele denne artikel. Vi håber, at læserne selv vil dele den fra egne Facebook-profiler.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)