En del af SVM-regeringens reformagenda er en såkaldt “frisættelse” af den offentlige sektor. Der er to måder at gøre det på, skriver prof. Christian Bjørnskov i Børsen.
”Den ene måde indebærer, at borgerne får mulighed for at vælge enten offentligt eller privat producerede ydelser, hvor f.eks. hjemmepleje, genoptræning eller hospital i det offentlige udsættes for markedslignende konkurrence. Men uden en afregulering (dvs. privatisering – red. 24NYT) af produktionen af de offentlige ydelser er gevinsterne ret begrænsede.
Den anden måde er at frisætte de offentligt ansatte, så de kan arbejde uden snærende regulering, tidskrævende dokumentationskrav eller snævre regler for tid og procedurer. Problemet her er, at der ingen garanti er for, at effektiviseringen kommer borgerne til gode.
50 års bureaukratiforskning peger nemlig på, at offentlige organisationer har stærke tilskyndelser til at omsætte effektiviseringsgevinster til ’slack’ (ressourcespild og fråseri – red. 24NYT): Flere medarbejdere, bedre frokostordninger og kunst på chefkontorets vægge. Selvom gevinsterne bestemt er der, kommer de ikke nødvendigvis ud af organisationen”.