Site icon 24NYT

Regeringen misinformerer om den økonomiske deroute

Selv om den økonomiske nedlukning af samfundet koster milliarder, insisterer regeringen stadig på at skabe usikkerhed og systematisk misinformerer om den økonomiske krise, skriver prof. Christian Bjørnskov i Børsen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) oplyser f.eks., at ledigheden indtil videre er steget med cirka 47.000 personer.

Som Mads Lundby Hansen, cheføkonomen hos Cepos, og en række andre økonomer ellers har understreget, undlader ministeren således at tælle de danskere med, der lige nu er på lønkompensation. I norske opgørelser tæller man borgere på lønkompensation med i den officielle arbejdsløshedsstatistik, men Hummelgaard har afvist den norske praksis og fortsætter med at informere om en stærkt misvisende statistik.

Lundby Hansen har derimod vist, at når man medtæller de faktisk arbejdsløse borgere, der får lønkompensation, er ledigheden steget med mindst 200.000 danskere.

Tal fra Dansk Industri indikerer endda, at problemet er endnu større, og dermed at den faktiske økonomiske deroute er mindst fire gange så kraftig, som regeringen vil indrømme.

Exit mobile version