Site icon 24NYT

Regeringen sætter turbo på dansk oprustning

Forsvaret skal have yderligere omkring 50 mia. kr. for at sætte turbo på dansk oprustning. Pengene vil gå til materiel og andet isenkram og er oveni de 155 mia. kr., som blev afsat i forsvarsforliget i juni 2023, skriver Børsen.

”Pengene skal bl.a. gå til at styrke Hærens brigade. Derudover skal værnepligten forlænges fra de nuværende normalt fire måneder til 11 måneder. Også antallet af værnepligtige skal øges fra de nuværende ca. 4.700 til 5.000.

Både Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen har meddelt, at det ikke er nok, at Danmark bruger 2 pct. af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter. Det er et mål for Nato-landene.

Over en fjerdedel af Danmarks udgifter til forsvar var Ukraine-støtte i 2023, hvilket flere Nato-lande og dele af Nato har kritiseret offentligt. De 50 mia. kr. kan være nok til, at Danmark når Nato-målet om at bruge 2 pct. af bnp uden at medregne støtte til Ukraine”.

 

Exit mobile version