Regeringens klimaprogram: Valgoplæg med masser af fugle på taget

Regeringens klimaprogram 2022 er ukonkret, bygger til dels på uprøvede teknologier, og gør det svært for erhvervslivet at planlægge deres klimaindsats, mener SMVdanmark, der synes programmet bærer præg af selvros og valgoplæg.

Regeringen offentliggør i dag deres klimaprogram for 2022, der skal sætte mål og rammer for den grønne omstilling i Danmark.

Men Mia Amalie Holstein, vicedirektør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, giver klimaprogrammet en lunken modtagelse.

”Der er ikke meget nyt. Det er en statusrapport, der flirter med tanken om også at være et valgoplæg, der skal stille regeringen i gunstigt lys. Men reelt er det bare planer og masser af fugle på taget,” siger hun og tilføjer:

”Vi har over årene set en bevægelse fra, at programmet indeholder planer, der er lagt, til planer, der er aftalt. Men i min verden, er det stadig bare planer.”

Mia Amalie Holstein mener, at klimaprogrammets svaghed er, at planerne er formuleret meget løst.

”Som også Klimarådet peger på, er mange af disse planer ikke tilstrækkeligt konkrete. Og der er en betydelig risiko for, at vi ikke når reduktionsmålene. Det gælder fx indenfor industrien, hvor meget af det, der skal ske, skal sikres gennem tilskudsordninger. Det gælder fx fangst og lagring af CO2. Pengene er afsat, men fordi det er en ny teknologi, ved vi reelt ikke, om effekten er tilstrækkelig,” siger hun.

LÆS OGSÅ:  Vi lever i en nyreligiøs tid, hvor mennesket tror, det er Gud og herre over både naturen og vores egen biologi

Virksomhederne kan ikke være sikre på rammerne

Hun mener desuden, at klimaprogrammet mangler sikkerhed for erhvervslivet, fordi regeringen jævnligt vil tage aftalerne op til revurdering.

”Dette skaber stor usikkerhed for erhvervslivet, fordi regeringen vælger at håndtere usikkerheden i aftalerne ved at genbesøge dem igen og igen. Virksomhederne kan dermed ikke være sikre på, at rammerne i 2030 ikke ændrer sig. De er helt afhængige af at kunne planlægge 5-8 år frem. En bedre strategi havde været, at man bevidst havde sat barren højt og lavet en stram regulering, for derefter at lette foden fra speederen. Så ville omkostningen ved omstillingen alt i alt blive lavere,” siger Mia Amalie Holstein.

Ifølge regeringen skal den sidste del af vejen til at nå 70 pct. målsætningen løftes af landbruget.

”Jeg er glad for, at regeringen opretholder, at den samfundsmæssige omkostning for at indfri den resterende manko på 5 mio. ton CO2 ligger på minimum 5-7,5 mia. kr. pr. år. Det er vigtigt, at vi har åbne øjne for, at der er et godt stykke vej endnu. Regeringen lægger op til, at den resterende reduktionsmanko skal indfries i landbruget. Og her er det vigtigt, at vi laver en regulering, som ikke sender landmændene til tælling. Blandt andet er det vigtigt med retvisende klimaregnskaber, som også er dynamiske og tager højde for nye teknologier. Regnskaberne må ikke spænde ben for den rette omstilling,” siger Mia Amalie Holstein.

LÆS OGSÅ:  Tidligere minister udpeget som bestyrelsesformand for Energinet.dk