Site icon 24NYT

Regeringens streamingskat er usaglig og skader borgerne

Otto Brøns-Petersen. Foto: Jakob Melgaard

”Streamningskatten vil øge misforholdet mellem de voldsomt subsidierede statslige medier og de frie medier. Den vil sænke udbuddet til danske forbrugere og begrænse konkurrencen. Skatten vil virke som en adgangsbarriere, som kan bremse alternativer til store streamingselskaber som Netflix. Navnlig fordi det er muligt at slippe billigere, hvis man følger politiske krav til dansk produktion,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

”Der mangler en saglig begrundelse for at indføre en skat på streaming. Taberne bliver de danske kulturforbrugere og navnlig de yngre generationer,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

”Analyser fra CEPOS viser, at en skat på streaming er mere forvridende end andre skattekilder, staten har til rådighed. Hvis regeringen skal overholde sit eget skattestop, skal den sænke andre skatter tilsvarende. Men selv hvis den gør det, vil der alligevel med stor sandsynlighed komme et samlet tab for borgerne. Der er samtidig en væsentlig risiko for, at de administrative omkostninger bliver uforholdsmæssigt høje,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Exit mobile version