Regeringens syv regionale vækstteams har i dag afleveret anbefalinger til, hvordan Danmark bedst kan fastholde og styrke lokale fyrtårne inden for erhvervslivet. Samlet kan anbefalingerne medvirke til at skabe ny vækst efter coronakrisen og bidrage til fremgang i alle dele af landet, mener DI.
De syv regionale vækstteams har over de seneste tre måneder arbejdet intensivt på at udvikle anbefalinger, der skal åbne op for nye vækstmuligheder i alle dele af landet. Nu ligger anbefalingerne klar, og ifølge DI indeholder de vigtige svar på, hvordan man kan styrke den regionale erhvervsudvikling, fremme den grønne omstilling og opretholde en sund balance mellem erhvervsmæssige investeringer i styrkepositioner både i og uden for de større byer i Danmark.
– Anbefalingerne fra de regionale vækstteams leverer vigtige bud på, hvordan vi sikrer en stærk genstart efter coronakrisen i alle dele af landet. Jeg hæfter mig særligt ved, at anbefalingerne fra de regionale vækstteams indeholder konkrete branchespecifikke bud på, hvordan vi investerer klogt og målrettet i de lokale fyrtårne, der rummer store vækstpotentialer, siger Emil Fannikke Kiær
Anbefalingerne for alle de syv regionale vækstteams definerer ambitiøse bud på, hvordan vi skaber vækst og grønne arbejdspladser i hele Danmark. Eksempelvis definerer Midtjylland mål om at blive foregangsregion for verdensførende, innovative, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger. Det skal ske gennem både udvikling, demonstration, skalering og produktion af vandteknologi. Vækstteam Midtjylland peger her på, at der bør udvikles bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger via etablering af konkrete test- og demonstrationsfaciliteter og nye former for innovationssamarbejde inden for vand.
– Vækstteam Midtjyllands anbefalinger inden for vandteknologi illustrerer godt det store potentiale, der ligger i arbejdet fra de regionale vækstteams. Det er afgørende, at vi skaber optimale vilkår for vandteknologi, hvis branchen skal udvikle sig til at blive en ny kraftfuld vækstmotor, der potentielt kan fordoble Danmarks eksport af vandteknologiske løsninger til 40 mia. kr. frem mod 2030, uddyber Emil Fannikke Kiær.
Et andet eksempel er Vækstteam Hovedstaden, der har ambitioner om, at Hovedstaden bliver global sundhedshovedstad. Det vil medføre store erhvervs- og eksportpotentialer, især med udgangspunkt i indsatser inden for livsstils- og kroniske sygdomme. Vækstteam Hovedstaden peger i den forbindelse på, at politikerne fastsætter nye rammer for udvikling af innovative løsninger og offentlige-private samarbejder inden for både forebyggelse, opsporing og behandling af livsstils- og kroniske sygdomme.
– Region Hovedstaden huser 9 ud af 10 life science-virksomheder i Danmark. Derfor er det vigtigt, at netop hovedstaden styrker vilkårene for life science-branchen. Vi støtter anbefalingerne fra Vækstteam Hovedstaden, ikke mindst på området for kroniske lidelser, som – i vores øjne – bør udbredes til resten af landet og til flere sygdomsområder, da andelen af danskere med kroniske sygdomme desværre kommer til at stige de kommende år, fremhæver Emil Fannikke Kiær.
De syv regionale vækstteams består af centrale repræsentanter fra blandt andet erhvervslivet, fagbevægelsen, kommunerne, de tværkommunale erhvervshuses bestyrelser og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Heraf er 19 af DI’s medlemsvirksomheder repræsenteret i de regionale vækstteams.
– Anbefalingerne fra de syv regionale vækstteams rummer store potentialer for erhvervslivet. Men de kan ikke stå alene. Det er samtidig vigtigt, at vi hele tiden arbejder for at sikre stabile rammevilkår for danske virksomheder. Det gælder uafhængigt af, hvilket geografisk område, vi fokuserer på. Derfor opfordrer jeg til, at regeringen også fokuserer på, hvordan vi kan gøre det enklere og billigere at drive virksomhed i hele Danmark – og ikke mindst gennemfører de reformer, der kan sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft, understreger Emil Fannikke Kiær.
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har afsat 500 mio. kr. på finansloven fra det såkaldte REACT-EU-program til at følge op på anbefalingerne fra de syv regionale vækstteams. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har ansvar for den konkrete udmøntning af REACT-EU-midlerne.