Rejser tilbage til Syrien med 555.000 kr. i lommen

Med over ti millioner følgere på forskellige sociale medier var hun en af Danmarks største influencere. Nu er Salma Naddaf flyttet tilbage til Syrien, skriver Berlingske.

”Da det regnbuefarvede Pride-flag blæste i vinden, traf hun en beslutning. 36-årige Salma Naddaf ville rejse med sin familie væk fra Danmark og tilbage til Syrien. En nyhed, som hun delte med sine 2,1 millioner følgere på Instagram. Med tårer i øjnene, en pakket kuffert og farvelkram til børnenes skolekammerater fortæller hun i en følelsesladet video, at beslutningen er baseret på »værdikonflikter«.

’Da jeg så regnbueflaget hejst og blafrende på mine børns skole, og da kønsskifte ikke længere blev betragtet som et personligt valg, men som en del af undervisningen og hverdagen – måske ser nogle det som frihed – kunne jeg ikke acceptere, at det var det rette miljø for en sund opvækst for mine børn’, siger hun i videoen, der har fået 1,9 millioner visninger på TikTok”.

24NYT: Siden Assad-regimets fald er repatrieringsindsatsen i Danmark blevet intensiveret med det resultat, at syriske voksne tilbydes 200.000 kr. med yderligere 50.000 kr. pr. barn for at vende tilbage til Syrien nu, hvor krigen er slut. Naddafs familie med mand og tre børn vil derfor modtage 550.000 kr. for at vende hjem.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)