Et rekordstort antal kunder har bedt om penge retur for afbestilte ferierejser i If Skadeforsikring. Totalt set har den nordiske forsikringskoncern indtil nu modtaget 48.000 erstatningskrav på rejseforsikringerne, til en anslået udgift på over 150 millioner danske kroner.
Et rekordstort antal kunder har bedt om penge retur for afbestilte ferierejser i If Skadeforsikring. Coronaeffekten har betydet, at den danske afdeling af Nordens største forsikringskoncern, ved udgangen af april, har udbetalt over dobbelt så meget i erstatning på afbestillingsdækningen, som i hele sidste år samlet.
Totalt set har den nordiske forsikringskoncern indtil nu modtaget 48.000 erstatningskrav på rejseforsikringerne, til en anslået udgift på over 150 millioner danske kroner. De fleste af de 48.000 erstatningskrav kommer dog fra det norske marked, hvor If også ejer Europæiske Rejseforsikring.
Udbetalingerne til privatpersoner i Danmark har indtil nu i gennemsnit kostet ca. 5.000 kroner, og dækker over et stort antal flybilletter eller depositum på ferier i bl.a. påsken. Spændet på udbetalingerne er typisk mellem et par tusinde op til ca. 30.000 kroner.
– Krisen har ført til en enorm mængde forsikringskrav, og jeg vil gerne rose alle ansatte som gør en kæmpe indsats fra deres hjemmearbejdspladser for at få behandlet alle sagerne, siger Ifs koncernchef, Morten Thorsrud.
– Vi sender også en stor tak til vores kunder, som har været virkelig gode til at bruge vores digitale løsninger, og for at de tålmodigt har ventet på deres udbetalinger. Vi skynder os alt vi kan, og har fået hjælp fra mange fleksible medarbejdere, som hurtigt var ude og selv tilbyde deres assistance til de mest travle afdelinger.
- Combined ratio ender i første kvartal 2020 på 83,7 (86,5 i første kvartal 2019).
- Teknisk resultat for første kvartal er 1 924 MSEK (1 533).
- Præmieindtægter i første kvartal var 18 480 MSEK (17 195).
- If har totalt set en præmievækst på 7 % for kvartalet. Væksten er god i alle de nordiske lande.
- Investeringsresultatet viser et bogført tab i første kvartal på – 387 MSEK (688).
– Til trods for, at vi i første kvartal tager store tab som følge af nedgangen i de globale kapitalmarkeder, er If et solidt og godt kapitaliseret forsikringsselskab, som står godt i denne krise. Resultatet for første kvartal vidner om solid forsikringsdrift og en stærk fremgang i form af betydelig vækst på alle markeder.
– Sideløbende med coronakrisen opstår der fortsat de sædvanlige forsikringsskader, både store og små, hos privatpersoner og virksomheder. Vores vigtigste samfundsansvar nu er at være en tryg forsikringsleverandør gennem denne krise, og også når vi kommer tilbage til en mere normal hverdag igen, siger koncernchef Morten Thorsrud.
Det danske resultat
If fortsætter den gode vækst i det danske marked, også i dette kvartal.
- Målt i præmieindtægter er væksten på 13,3 % i Danmark i første kvartal 2020.
- Teknisk resultat i første kvartal endte på 104 MDKK (90 MDKK i første kvartal 2019).
- Combined ratio endte på 86,9 (88,2 %).
– Det er et stærkt forsikringsresultat, vi præsenterer for Danmark i dette kvartal. Det har været en gunstig vinter for forsikringsdrift, og samtidig har vi en stærk præmievækst, siger Morten Thorsrud.