Renovering eller genbrug? Sådan kan du optimere boligen uden dyre projekter

Har du overtaget nøglerne til din kommende bolig, der trænger til en hånd? Eller vil du gerne ændre udtrykket i din egen bolig? Så er denne artikel helt sikkert noget for dig. I takt med at du i dag har et væld af muligheder for at købe nyt, kan det måske synes som den letteste vej til en nyere bolig. Men du kan både spare tid og penge, hvis du i stedet vælger at genbruge de gamle materialer og giver dem en opfriskning.

I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du kan genbruge terrasse, køkken og badeværelse på bedste vis og samtidig få det look, du drømmer om.

Rens terrassen

Når det kommer til boligens udendørs områder, kan det hurtigt blive en sørgelig fornøjelse efter en hård vinter. Heldigvis har du rig mulighed for at friske terrassen op med en fliserens og imprægnering. En rensning af fliser udføres af en professionel, og du får det ofte til en pris, der er langt billigere end en helt ny terrasse.

Når du får foretaget en fliserens, har du mulighed for at vælge til og fra af forskellige behandlinger. Typisk vil du få en dybderensning af dine fliser, og derudover er det muligt at få en desinficering og imprægnering af fliserne. Sidstnævnte er en særdeles god investering i og med, at dine fliser vil blive langt mere hårdføre efter din fliserens. Dvs. alger, mos, skidt og snavs har væsentligt svære ved at sætte sig fast på fliserne.

Få redskaber kan redde et køkken

Når det kommer til køkkenet, kan det være et særdeles dyrt projekt at skifte det hele ud. Det er heldigvis nemt at give køkkenet et løft med få redskaber, som er nemmere og langt billigere for dig.

Fungerer dit køkken ellers som det skal, kan du først og fremmest vælge at male eller skifte fronterne. Maler du dem selv, kan du også vælge at påsætte nye greb, der kan gøre dem yderst moderne. Derudover vælger mange også at opsætte fliser på bagvæggen, der kan give liv og tilføje en kontrast i køkkenet.

Derudover kan du skifte din bordplade for at bryde med materialerne. En ny bordplade kan gøre en stor forskel for hele køkkenet i og med, at denne står for en stor del af det samlede udtryk. Sidst kan du overveje at udskifte de tunge overskabe med elegante hylder. På den måde åbner du mere op og får automatisk et lysere køkken.

Badeværelset kan også få en tur

Hvis indretningen på dit badeværelse ikke er helt, som du ønsker, kan du også her gøre små ændringer, der gør en stor forskel. Du kan selvfølgelig arbejde med fliserne, men ikke alle ændringer på badeværelset behøver være helt så omfattende.

For at gøre lidt ekstra for badeværelset kan du for eksempel vælge at skifte skabsmodulerne ud. I samme omgang kan du vælge et armatur i messing, der kan være med til at tilføje et eksklusivt look til badeværelset. Det samme gør sig gældende for bruseren, hvor du også kan udskifte armaturet og lade der være en rød tråd gennem hele badeværelset. Pynt også badeværelset med planter, knager og kurve for det helt rette udtryk.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)