Site icon 24NYT

Rigsadvokaten dropper sag mod Rasmus Paludan

Rasmus Paludan

Landets øverste anklager – Rigsadvokaten – har besluttet at droppe sigtelserne mod partileder Rasmus Paludan for forsøg på vold, jf. straffelovens § 244, jf. § 21, og for manglende agtpågivenhed i trafikken, jf. færdselslovens § 3.

Sagen vedrørte en hændelse på Langelandsfestival, hvor Rasmus Paludan og to rigsledere fra Stram Kurs blev nægtet adgang. I den anledning påstod en frivillig, der omtalte sig selv som “vagt”, men i følge Rasmus Paludan var uden autorisation, at Rasmus Paludan havde forsøgt at køre ham ned.

Rasmus Paludan udtaler: “Jeg sagde allerede dengang, at det var en fuldstændigt grundløs sag. Det kunne aldrig falde mig ind at prøve at køre nogen ned. Ej heller tåbelige personer, som uden vagtuddannelse og uden autorisation bistår ejeren af Langelandsfestival med at nægte mig adgang, selvom jeg havde købt og betalt en billet. Alligevel brød Fyns Politi groft deres tavshedspligt, så sagen kunne omtales i alle nationale medier. Gad vide, hvor mange medier, som nu vil fortælle, at sagen er blevet droppet? Sikkert meget få, eller ingen. Medierne lyver og vinkler deres historier for at skade mig og Stram Kurs mest muligt. Imens har jeg så i 8 måneder skullet gå med en grundløs sigtelse om forsøg på vold hængende over hovedet.”

Exit mobile version