Juridiske eksperter beskylder politikerne for at svække danskerne retssikkerhed og frihed, når de vedtager udlændingestramninger, skriver Berlingske.
Over de seneste 5 år har politikerne bl.a.:
- indført dobbeltstraf for visse kriminalitetstyper i ghettoområder.
- givet mulighed for at lave opholdsforbud for visse personer i visse egne af landet
- indført maskeringsforbuddet, der forbyder tildækning i det offentlige rum, herunder med burka
- givet mulighed for at overvåge danske statsborgere i udlandet
- givet mulighed for at udskyde retten til familiesammenføring for visse flygtninge med tre år
- indført minimumsstraffe på flere kriminalitetstyper, hvilket afskaffer domstolenes mulighed for at foretage frie skøn
- vedtaget imamloven, der kriminaliserer såkaldt religiøs påvirkningsvirksomhed
- vedtaget love, der giver det offentlige adgang til privat grund uden dommerkendelse
- givet mulighed for udvidet brug af nummerpladescannere og muligheden for at lagre data
- gjort det muligt administrativt at fratage borgere deres statsborgerskab
- gjort det muligt for myndighederne – uden dommerkendelse – at ransage dømte seksualforbryderes hjem og at medtage deres ejendele, selv om der ikke er en konkret mistanke om, at de har forbrudt sig mod deres opholdsforbud
- givet offentlige myndigheders mulighed for at overvåge borgere, som modtager sociale ydelser
- fremsat forslag om massivt øget overvågning og ansigtsgenkendelse
Blandt politikerne er holdningen den, at det er latterligt og højstemt at tale om friheds- og menneskerettigheder i mødet med den konkrete virkelighed i Danmark.
Statsminister Mette Frederiksen har for nylig udtalt, at hun for at passe på Danmark ”er nødt til at tage nogle ting i brug, som vi ikke tidligere har haft behov for eller lyst til”, mens Inger Støjberg, Venstres retsordfører og næstformand, har sagt, at ”der ikke er plads til finere fransk kogekunst, når det handler om at sikre, at Danmark også er Danmark i næste generation”.