Røver anholdt med økse

Høng – Kalundborg

Kl. 0838 fik politiet en henvendelse fra butikspersonalet i SuperBrugsen om, at en mand var tilbageholdt efter tyveri af varer fra butikken.

En civil politimand assisterede med tilbageholdelsen af manden, der havde optrådt aggressivt. Politiet fik ved supermarkedet kontakt til en 37-årig mand fra Ruds-Vedby, der i forvejen var uønsket i butikken. Personalet havde fulgt manden rundt i butikken, hvor han havde medtaget sin hund i indkøbsvognen.

Efter at have samlet nogle varer sammen gik han gennem kassen uden at betale og skubbede til nogle udstillede varer, så de væltede, på vej ud af butikken. Da personalet ville tilbageholde ham, sparkede han den ene ansatte over benet i forsøget på at slippe fri fra tilbageholdelsen, som han modsatte sig.

En civil politimand var kommet til stede og assisterede, indtil politiet anholdt manden som mistænkt for røveri i butikken pga. den anvendte vold mod personalet for at sikre sig de stjålne varer.

Den anholdte, der i øvrigt havde en lille økse under tøjet, blev afhørt til sagerne og har overnattet i et arresthus, inden fredag formiddag kl. 0830 skal fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk med krav om varetægtsfængsling fra anklagemyndighedens side.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)