Den 29. december 2023 kort efter kl. 14.00, modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om et røveri begået mod tankstationen Shell på adressen Engtoftevej 41, der er beliggende i Aalborg.
Gerningsmanden fik intet udbytte med sig i forbindelse med røveriet.
Han flygtede i retning mod Annebergvej efter røveriet, og han beskrives som:
- Mand, ung, ca. 170 cm høj, spinkel af bygning, iført mørkt tøj, hue/hætte over hue, iført handsker. Hættetrøje med et stort hvidt Adidas-logo på brystet.
”Vi efterlyser vidner, der har set gerningsmanden ankomme til stedet eller løbe væk derfra,” siger vagtchef og politikommissær ved Nordjyllands Politi, Lau Larsen.
Ingen kom fysisk til skade under røveriet.
”Vi efterforsker i øjeblikket intenst, og er derfor synlige i Aalborg i forbindelse med vores arbejde, især i området omkring gerningsstedet,” understreger vagtchefen.
Politiet modtager også gerne oplysninger om den trøje, som gerningsmanden havde på, og de arbejdshandsker som han også var indført.
”De kan være smidt et sted i nærheden af gerningsstedet, f.eks. i opgange, så man må som borger gerne kigge efter det og ringe til os på 114, hvis man ser noget tøj smidt fra sig,” lyder det fra Lau Larsen.
Oplysninger kan afgives til politiet på telefon 114.
Tidligere er der begået to røverier i Aalborg, den 26. og den 28. december, og politiet efterforsker ligeledes disse forhold ud fra en hypotese om, at der er en sammenhæng.
”Oplever ekspedienter et tilfælde af røveri, så skal de ikke tøve: Man skal ringe 112 efterfølgende,” siger vagtchefen, der tilføjer, at man kun skal observere i situationen og ringe efterfølgende.
Pressens kontaktperson i øjeblikket:
* Vagtchefen.
Overvågningsfoto af mistænkte fra røveriet tidligere i dag: