Røveri mod forretning, Hørsholm
Klokken 17.51 blev det anmeldt fra personalet i Rema 1000, at to mænd havde indfundet sig i butikken og forsøgt at stjæle diverse varer.
Da en medarbejder konfronterede de to mænd i en midtergang, trak den ene en kniv, hvorved det lykkedes de to mænd at flygte fra butikken med varerne.
Nordsjællands Politi har på baggrund af vidneudsagn og videoovervågning gode spor at gå efter, og kan af efterforskningsmæssige årsager ikke gå i detaljer med dette på nuværende tidspunkt.