Rystende inkompetence i SKAT

Skatteministeriet er løbende part i et antal retssager ved de danske domstole mod skatteborgere og virksomheder, men ingen ved, hvor mange sager der verserer mellem borgere og skattemyndigheder – heller ikke Skatteministeriet.

Langt de fleste retssager mellem skatteydere og -myndigheder anlægges af borgerne.

Skatteadvokat Eduardo Vistisen er kritisk. ”Det faktum, at Skatteministeriet ikke ved, hvor mange sager ministeriet er part i, illustrerer, hvor lidt Skatteministeriet er involveret i ministeriets egne sager, og hvor lidt ministeriet kontrollerer retssagerne. Jeg synes, det er et grundlæggende problem, at en myndighed ikke følger myndighedens egne retssager, da der er risiko for ansvarsforflygtigelse, ulovligheder og forøgede omkostninger”, siger han.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)