Rystende inkompetence og korruption i ATP

ATP har én opgave: At sikre danske lønmodtagere en livslang pensionsydelse, der er så høj som muligt. Men det gør ATP ikke. Tværtimod har ATP påført danskerne store økonomiske tab. Naturligvis uden at det vil få konsekvenser for de ansvarlige. Danske topembedsmænd kan nemlig formøble milliarder af skattekroner uden at blive degraderet eller retsforfulgt.

ATP har bl.a. tabt 2,3 mia. kr. på grund af risikofyldte investeringer i den svenske bilbatteri-producent Northvolt, i brintvirksomheden Green Hydrogen Systems, hvor ATP var en storaktionær, samt i Better Energy, hvor ATP havde en aktiepost på 15 pct. Den største enkeltinvestering i pensionsgigantens 60-årige historie har kostet ATP-medlemmerne 10 mia. kr. Danske pensionister har misset 10 mia. kr., fordi en del af deres opsparing blev investeret i Københavns Lufthavne frem for i det globale aktieindeks.

Flere af de investeringer, som ATP har foretaget, var ekstrem højrisikable og medførte milliardtab for danskerne. ”ATP tager simpelthen nogle gevaldige sats. De vælger nogle få selskaber, som kommer til at fylde helt utrolig meget i deres portefølje. Selvfølgelig skal man tage risiko, men man skal ikke sætte så meget på én hest”, siger Jesper Rangvid, der er professor i investering på CBS.

ATP har f.eks. ingen investeringer i de aktier, man kalder “Magnificent Seven”, som dækker over tech-aktierne Apple, Microsoft, Alphabet, Amazon, Nvidia, Meta og Tesla, og som har været med til at trække aktiekurserne markant op de seneste år. Ca. 50 pct. af aktierne i ATP’s investeringsportefølje er danske aktier, og det er jo stik imod best practice, hvor det gælder om at diversificere. Og så har ATP haft mange grønne investeringer, der som bekendt også har medført milliardtab for danskerne.

Miseren skyldes, at ATP anvender en hjernedød investeringsmodel, der er fastsat politisk. Ifølge Jesper Rangvid burde den laves grundlæggende om, da den ikke giver danskerne den bedste pension.

Foranlediget af eksperternes og mediernes kritik har ATP’s adm. dir. Martin Præstegaard sat gang i en undersøgelse af selskabets investeringer. Det er den tidligere direktør for Finanstilsynet, Jesper Berg, der skal undersøge, om ATP kunne have gjort noget anderledes.

Man kunne tro, at det kun er i korrupte bananrepublikker, at de skyldige undersøger sig selv, men det gør de i vid udstrækning også i Danmark.

F.eks. undlod Forsvarets Auditørkorps i 2010 at tage til Afghanistan for at efterforske danske soldaters angivelige drab på et femårigt barn. I stedet overlod auditørerne det til det danske militærpoliti i Helmandprovinsen at afhøre soldater og ofrets familie. Afhøringerne blev sendt til auditørerne, som i en rapport har frikendt soldaterne for at have gjort noget forkert. Auditørerne har en uafhængig status, og det har militærpolitiet ikke. Det betyder, at militæret har undersøgt sig selv.

I 2014 har politiet har undersøgt sig selv i sager om brandefterforskning. ”Det ville have været bedre, hvis en uvildig part havde undersøgt, om politiets brandefterforskning er god nok. Undersøgelsen er grundig, men når flere eksperter både i ind- og udland siger, at der har været alvorlige fejl i dele af efterforskningen, er det relevant, at der er uvildige, der undersøger det”, sagde Martin Henriksen (DF) til DR.

I teledata-skandalen i 2019 har Justitsministeriet undersøgt sig selv. Inger Støjberg, der var retsordfører hos Venstre, ville have en uvildig undersøgelse af teledataskandalen. ”Der er jo folk, som sidder tilbage som efterladte, der spørger sig selv, hvad det er for et retssystem, vi har. Det, vi er vidne til, er myndigheder, der undersøger sig selv. Det er et Justitsministeriet, der har undersøgt sig selv, og siger, at de bare skal lære af sine fejl. Det skal undersøges meget mere grundigt”, sagde Inger Støjberg til TV2 News.

”Jeg kunne godt ønske mig, at sådan en undersøgelse blev betalt af staten og ikke af ATP selv, så der ville være fuldstændig armslængde. Især med den afstandtagen, ATP har taget fra de kommentarer, vi er kommet med”, siger Jesper Rangvid til Børsen.

Resultatet af ATP’s undersøgelse forventes at ligge klar senest i midten af 2026. Man skal dog ikke forvente, at der vil blive placeret et ansvar for ATP’s milliardtab. I Danmark stiller man nemlig ikke topembedsmænd til ansvar.

F.eks. er ansvaret efter Brittas uhindrede plyndring af Socialstyrelsen gennem 25 år aldrig blevet placeret. Sagen har ingen konsekvenser haft for den daværende departementschef Jens Strunge Bonde. Han fortsætter i dag som departementschef i Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Ansvaret for SKAT’s udbyttesvindelskandale, som har kostet skatteyderne 12,3 mia.kr., er heller ikke blevet placeret. Sagens to centralepersoner, Jens Brøchner og Jesper Rønnow Simonsen, er blevet ”frikendt” og sat i spidsen for genopretningsindsatsen i SKAT. I dag fortsætter Jens Brøchner karrieren som departementschef i Erhvervsministeriet, mens Jesper Rønnow Simonsen er sekretariatschef i EVU.

I bananrepublikken Danmark stilles embedsmænd altså ikke til ansvar, men flyttes til anden vellønnet beskæftigelse. Så der er altså håb forude for ATP’s adm. dir. Martin Præstegaard.

André Rossmann