Rystende råddenskab i bananstaten Danmark

En pensioneret oberst, topleder i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i 13 år frem til 2013, har oplyst over for Berlingske, at FE i 2012 modtog en direkte ordre fra Udenrigsministeriet om, at demonstranter skulle skjules og Tibet-materiale gemmes væk før kinesisk statsbesøg.

Med bemeldte ordre, som angiveligt er kommet fra den tidligere direktør i Udenrigsministeriet, Friis Arne Pedersen, og Udenrigsministeriets departementschef, Claus Grube, har myndighederne tilsidesat befolkningens grundlovssikrede ret til at ytre sig og demonstrere. Alt tyder på, at den tidligere FE-chefs vidnesbyrd kommer til at rokke ved Tibetkommissionens tidligere konklusioner.

Ansvaret for Tibetsagen blev alene placeret hos to politifolk, der siden maj 2018 har været suspenderet for personligt at have handlet ulovligt. Alle andre – Kongehuset, Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, alle ministre, departementschefer, kontorchefer, afdelingschefer, politidirektører, højtstående embedsmænd – er gået fri.

Mængden af statslige skandaler afslører dyb råddenskab i bananstaten Danmark, som ellers bryster sig af at være verdens mindst korrupte land.

Svindel med udbytteskat, svindel i Socialstyrelsen, svindel i Forsvarets Byggestyrelse, en hærchef med en tiltale, der kan give fængselsstraf, og senest en direktør i Statens Seruminstitut, der er fritstillet. Regionerne kan også være med. Der var en bestikkelsessag i Region Sjælland og svindel i Region Syddanmark.

Det er karakteristisk for sagerne i SKAT, Socialstyrelsen og Forsvaret, at der havde været masser af advarsler om manglende funktionsdeling og svigt i kontrollen, advarsler fra den interne revision og i et vist omfang fra Rigsrevisionen. De advarsler medførte ingen reaktion, formentlig knap nok eftertanke, hos den øverste ledelse, inklusive departementschefen, i de pågældende ministerier.

Det afspejler en korrupt ledelseskultur i det offentlige. ”Råddenskab i en organisation begynder i de øverste ledelseslag”, lød det i en kommentar af professor Steen Hildebrandt. Kommentaren var rettet mod Den Danske Bank, men udsagnet er gyldigt for alle organisationer, ikke mindst de offentlige.

I bananstaten Danmark får skandalerne i den offentlige sektor ingen personalemæssige eller strafferetlige konsekvenser for de egentlige skurke, højst en løftet pegefinger.

I Britta-sagen var de egentlige skurke den daværende socialminister Mai Mercado og hendes departementschef Jens Strunge Bonde. De burde være stillet til ansvar for det mangelfulde kontrolmiljø i Socialstyrelsen, men er gået fri.

Udbytteskandalen i SKAT, der har kostet skatteyderne over 12,3 mia. kr., har ikke fået strafferetlige konsekvenser for de to centrale personer, Jens Brøchner og Jesper Rønnow Simonsen. De er blevet begge ”frikendt” og fortsætter karrieren – Jens Brøchner som topchef i Skatteministeriet og Jesper Rønnow Simonsen som sekretariatschef i EVU.

Region Hovedstadens nye it-system, Sundhedsplatformen, er af nogle kritikere blevet kaldt den største offentlige it-skandale nogensinde. Direktøren, som stod i spidsen for implementeringen, blev ikke stillet til ansvar. Han fik en bonus på 100.000 kr.

Blot en måned efter, at general Bjørn Bisserup forlod jobbet i Forsvaret, havde han fået job som public affairs director hos Rud Pedersen.

Tre måneder efter at generalløjtnant og chef for Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Niels Bundgaard, forlod jobbet i forsvaret, var han ansat som seniorrådgiver hos forsvarsproducenten Terma.

Umiddelbart efter at generalløjtnant og chef for Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Per Ludvigsen, forlod jobbet i 2017, blev han ansat som seniorrådgiver for Struensee & Co. Listen er lang.

Råddenskaben i en bananstat begynder i de øverste ledelseslag og siver langsomt ned igennem hele det offentlige system. Sådan er det jo.

André Rossmann