Danmark skal ifølge Berlingske have en højere erhvervsfrekvens blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund som et redskab til at ændre grundholdningen til integration blandt nyankomne.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) skulle på den baggrund fjerne passive ydelser efter integrationsloven til hjemmegående kvinder med indvandrerbaggrund, der har børn, så pengene kun bliver udbetalt, såfremt de møder op til eksempelvis danskundervisning eller arbejdspladsaktivering. Passive ydelser kunne være kontanthjælp eller sygedagpenge.
Der er nu gået fire måneder, siden Socialdemokratiet kunne danne regering, men ministeren kan endnu ikke give et bud på, hvornår de passive ydelser skal fjernes.
24NYT: Er der ikke arbejde til alle, har mænd mere ret til et arbejde end kvinder. Det mener i hvert fald 29 pct. af de adspurgte indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har minimum tre års opholdstilladelse bag sig, og som deltog i en spørgeskemaundersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. At Socialdemokratiet ikke er meget for at fjerne de passive ydelser og dermed lægge sig ud med muslimerne, kan ikke komme bag på nogen. De kan jo levere afgørende stemmer ved det næste folketingsvalg.