12 til 14 mia. kr. Så meget er der lige nu tale om, når Folketingets partier sidder og forhandler erstatning til minkavlerne, oplyser flere forhandlere til Børsen.
‘Vi er oppe på 12 til 14 mia. kr. i den estimerede udgift. Vi startede på 10 til 12‘, siger Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti. Beløbet har Børsen fået bekræftet af andre kilder, der sidder med i forhandlingerne.
Dermed står det klart, at regningen for statskassen bliver markant højere end de mindst 5 mia. kr., regeringen nævner i det lovforslag om aflivning af mink, der blev fremsat tirsdag”.