Tilbage i juni varslede statsministeren, at regeringen til efteråret ville fremlægge et såkaldt nationalt varslingssystem med planer for tiltag i tilfælde af lokal smittespredning, skriver Berlingske.
”Selv om vi for længst er gået ind i efteråret, og smitten er blusset op som forudset, er det nationale varslingssystem endnu ikke blevet lanceret.
’Jeg synes faktisk, at det er et af de allerstørste problemer i regeringens smittehåndtering, at varslingssystemet ikke er blevet præsenteret endnu, for erhvervslivet har i den grad behov for mere forudsigelighed. Virksomhederne skal simpelthen kunne se, hvilke restriktioner der er på vej’, mener partiets sundhedsordfører, Martin Geertsen”.