Det kommer til at trække ud med at få svar på, hvordan det kunne gå så galt på landets plejehjem under coronaepidemien, hvor næsten 1.000 ældre endte med at dø, selvom alle var klar over, at der skulle gøres en særlig indsats for at beskytte de skrøbelige beboere, oplyser Berlingske.
”’Jeg er simpelthen så ærgerlig over, at Astrid Krag er så længe om at komme ud af starthullerne, og at det nærmest virker som om, at der spændes snubletråde ud for undersøgelsen’, siger Venstres ældreordfører, Jane Heitmann.
Undersøgelsen skal bl.a. se på, hvor forberedte myndigheder og plejehjem var på at håndtere en sundhedsindsats ved udbrud af infektionssygdomme som covid-19, og om myndighedernes beslutninger var ’egnede’ til at forhindre smitte blandt de mest sårbare borgere i landet”.