Mette Frederiksen-regeringen (S) har mere end fordoblet brugen af meget korte høringsfrister (fem eller færre dage) i forhold til Lars Løkke Rasmussen-regeringerne (V og VLAK). Stigningen i brugen af meget korte høringsfrister kan ikke forklares med COVID-19 og krigen i Ukraine. Det viser et nyt CEPOS-notat baseret på data fra Høringsportalen.
Under Lars Løkke Rasmussen-regeringerne (V og VLAK) havde 4,5 procent af alle lovforslag, svarende til hvert 22. lovforslag, meget korte høringsfrister på fem eller færre arbejdsdage. Under Mette Frederiksen-regeringen (S) er andelen mere end fordoblet til 9,5 procent svarende til ca. hvert 11. lovforslag.
Afgørende for det politiske systems samlede legitimitet
”Forskere har beskrevet den politiske prioritering af høringsinstitutionen som afgørende for det politiske systems samlede legitimitet. Derfor er det bekymrende, at brugen af meget korte høringsfrister er fordoblet under S-regeringens ledelse. Ifølge Justitsministeriet bør høringsfristen være så lang, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar. Det er traditionelt blevet tolket som en forventning om en høringsfrist på (mindst) fire uger svarende til 20 arbejdsdage, og det er vi altså meget langt fra, når næsten hvert 10. lovforslag har en frist på fem eller færre dage,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
COVID-19 og krigen i Ukraine kan ikke bruges som undskyldning
Jonas Herby advarer mod at se COVID-19 og krigen i Ukraine som undskyldning for fordoblingen.
”Man bør være uhyre varsom med at bruge kriserne som en generel undskyldning for at bruge meget korte høringsfrister. For det første er det kun de første love når krisen rammer, der kan begrundes med en pludseligt opstået krise. Epidemiloven fra marts 2020 kan måske undskyldes, men så sent som i december 2021 – mere end halvandet år inde i pandemien – var der tre lovforslag relateret til COVID-19, hvor høringsfristen var helt nede på to dage,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Det er særligt i de sidste regeringsår, at Mette Frederiksen-regeringen adskiller sig fra Lars Løkke Rasmussen-regeringerne. I Mette Frederiksen-regeringens 3. regeringsår havde hvert 10. lovforslag (9,7%) en meget kort høringsfrist, mens det i Lars Løkke Rasmussen-regeringens 3. regeringsår kun var hvert 50. lovforslag (1,9%), der havde meget korte høringsfrister.
”Folketinget er nødt til at forlange, at enhver siddende regering respekterer anbefalingerne for høringsfrister, herunder at høringsfristen er mindst fire uger, med mindre der er tale om helt ekstraordinære tilfælde,” siger Jonas Herby, speicalkonsulent i CEPOS.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)