S-regeringens krisehåndtering skal under lup

Når politiske beslutninger påfører borgerne store personlige, sociale eller økonomiske omkostninger, bør de undersøges nærmere og evalueres, skriver prof. Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske.

I den forgangne uge sørgede et bredt politisk flertal for, at der nu nedsættes et uvildigt ekspertudvalg til at afdække og vurdere regeringens håndtering af coronakrisen i perioden fra januar til maj 2020.

Faktum er, at pandemien og nedlukningen tilsammen har givet et ”historisk tilbageslag” og er et af ”de sorteste kapitaler i dansk økonomisk historie”, ikke set siden Anden Verdenskrig.

Et forventet fald i bruttonationalproduktet på 4,4 pct. i 2020, men måske så stort som 7,5 pct.

En stigning i ledigheden på knap 50.000 beskæftigede (men reelt mange flere, idet en del er camoufleret).

En eksplosion i de offentlige udgifter med et ”voldsomt” budgetunderskud på godt 200 mia. kr. i 2020.

Dertil drakoniske indgreb i borgernes grundlæggende friheder og retssikkerhed i form af forbud, påbud og overvågning.

Langt den største del af omkostningerne har ultimativt været konsekvenser af S-regeringens politiske beslutninger, som hverken var sundhedsfagligt begrundet eller dikteret af udefrakommende naturgivne forhold.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)