S-regeringens politik rammer de fattigste hårdest

I et svar til Folketinget oplyser finansminister Nicolai Wammen (S), at regeringens foreslåede og gennemførte skatte- og afgiftsforhøjelser i gennemsnit vil koste den enkelte dansker 2.100 kroner om året fra 2025, oplyser Berlingske.

”Danskerne bliver fattigere, og familiebudgetter bliver reduceret. En kontanthjælpsmodtager, der ryger en pakke cigaretter om dagen, mister for eksempel cirka 7.000 kroner, og en arbejderfamilie, der ryger, mister 16.000 kroner årligt.

Det er bemærkelsesværdigt, at dem med lavest indkomst får den største nedgang i levestandarden. Jo mindre man tjener, desto mere rammes man af Mette Frederiksens politik”.