S-regeringens vaccineudrulning ender i kaos

Myndighederne er ekstrem dårlige til at sikre en sammenhæng mellem invitationer til vaccination og antal doser. Flere regioner har de seneste dage oplevet et overvældende antal henvendelser fra frustrerede borgere, der ikke kan finde en ledig tid til vaccination trods en invitation i deres e-Boks, skriver Berlingske.

”Kaos i vaccineudrulningen er langt mere omfattende end hidtil antaget. Titusinder af borgere er blevet inviteret til vaccination, uden at der er tider klar, som de kan booke. Statens Serum Institut (SSI) har nemlig inviteret langt flere, end der er ledige doser til ude i regionerne. Der er for mange, der er blevet inviteret, og der er usikkerhed om vaccineleverancerne.

Landets regioner skulle i denne uge være begyndt at vaccinere ældre i alderen 80-84 år, der bor i eget hjem – men i øvrigt ikke fejler noget. Det er ikke sket.

Ifølge formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), har regionerne ’opponeret ret voldsomt’ mod at begynde at vaccinere endnu en målgruppe af borgere, fordi der i forvejen er tusindvis indkaldt til vaccination, som hverken er vaccineret eller har fundet en tid til vaccination, og fordi der ikke er vacciner nok”.