Med sit forslag om velfærdsloven agter S-regeringen at knæsætte et princip om, at pengene skal følge med befolkningsudviklingen. Når vi bliver flere børn og ældre, skal der være penge til det. Men der er flere problemer med forslaget, skriver Berlingske.
”Det største problem er, at loven støber den velfærdsstat, vi har nu, i beton. Præmissen for al fremtidig lovgivning vil være, at velfærden og staten skal vokse. Det betyder, at der ikke er grund til at diskutere private alternativer, som kunne udsætte det offentlige for konkurrence, øge produktivitet og sørge for, at vi hele tiden forholder os kritisk til, om vi egentlig får nok for skattekronerne i det offentlige.
Et andet problem er, at loven er symbolpolitik af værste skuffe. Designet til at kunne sige, at man bekymrer sig om velfærden. Det gør de fleste partier alligevel. Det behøver vi ikke en lov for at slå fast i dette land. En lov risikerer blot at blive unødigt bureaukrati og fastlåsning af dansk økonomi.
Det er ikke skattestigninger, der skal betale velfærdsregningen, men økonomisk vækst målt i BNP”.