Site icon 24NYT

S vil fjerne kirkers vetoret mod opførsel af vindmøller

Mens borgere og virksomheder normalt har en høringsret, kan kirkens stift ifølge planloven nedlægge veto mod kommunale projekter, hvis en kongelig bygningsinspektør har skønnet, at det kan forstyrre udsigten til eller fra kirken.

For at hjælpe den grønne omstilling på vej, skal folkekirken ikke længere have denne særlige ret til at nedlægge veto mod vindmøller. I hvert fald ikke hvis det står til bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S).

Kirkernes stifter kan, som det er i dag, modarbejde og forsinke grønne energianlæg, hvis vindmøllerne ifølge dem vil ødelægge udsynet fra kirkerne og dermed også kirkernes kulturarv. Men sådan skal det ikke være længere, siger Kaare Dybvad Bek. Også Venstre ønsker vetoretten afskaffet.

Exit mobile version