Site icon 24NYT

Så du nogen sætte ild til en bil her?

Politiet søger vidner, der har set noget mistænkeligt i Islandsgade i Esbjerg omkring kl. 22.20.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog onsdag kl. 22.20 anmeldelse om brand i et køretøj, der var parkeret ud for Islandsgade 23 i Esbjerg.

Ved patruljens ankomst kunne betjentene konstatere, at branden i bilen var påsat.

Brandvæsenet fik hurtigt slukket ilden i køretøjet. Der har således ikke været fare for, at ilden spredte sig, ligesom ingen personer kom noget til ved branden.

Politiet søger vidner, som kan have set bilen blive antændt, eller som har set personer i nærheden af Islandsgade 23 omkring klokken 22.20 onsdag aften.

Henvendelse kan ske til Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.

Exit mobile version